Engang imellem får jeg lidt skøre ideer… Og nogle gange stikker den bare helt af. Det værste – og det bedste – ved de her ideer er, at når først de har plante sig i min bevidsthed, så kan jeg ikke rigtig slippe dem, før end jeg har levet dem ud. Sådan en ide fik jeg fornylig.

En forårsaften sidder jeg og nyder et godt glas vin med en god veninde. Eller.. ja i virkeligheden bliver det vel til et par flasker. På et tidspunkt falder samtalen på tatoveringer. Overraskende nok, havde min veninde en meget inspirerende passion for netop tatoveringer.

Jeg får fortalt hende, at jeg igennem længere tid har haft et ønske om at få en tatovering, som i bund og grund vil afspejle hvem jeg er som person. En person med en glad og positiv tilgang til livet. Samtidig ville jeg gerne have en tegning eller et symbol, som kunne være et minde til mig selv om, at kæmpe for det jeg tror på og om at være tror mod mig selv.

Nærmest som jeg får sagt disse ting højt, står det helt klart for mig, at jeg da skal have Walter tatoveret på armen! Hvalen Walter er jo for mig blevet symbolet på, at følge og jagte sine drømme uanset hvor usandsynlige eller umulige de måtte synes at være. Samtidig er Walter jo mit Token of Happiness. Hele ideen med Walter er jo netop, at han uanset omstændighederne altid formår at smile. Nu var der ingen tvivl! Jeg skulle have Walter tatoveret på armen. Min veninde synes naturligvis, at det var en fantastik ide og tegnede straks en prøvestreg op på mit arm. Det var nok meget godt, at denne udgave kun være tegnet med kuglepen…

Nu var der bare en ganske lille og forholdsvis ubetydelig hage ved det her projekt. Det ville blive min første tatovering, hvilket jeg i den grad synes var spændende. Men samtidig havde jeg en sød og dejlig mor, som på ingen måde var fortaler for tatoveringer. Men hvem har egentlig en mor der er det?

En anden god veninde skulle kort tid efter selv have lavet en tatovering, så jeg hoppede med og kastede mig ud i projektet. Lidt spontant, men hva pokker. Jeg var ved at revne af begejstring! Jeg synes min nye streg på armen var mega flot! Nu skulle jeg bare lige have “breaket” nyheden for min mor…

“Timing is everything” er der nogen der siger. Så hvornår præsentere man sin første tatovering for sin mor? Det gør man naturligvis på Mors Dag – Blomster, chokolade og nyheden om en flot tatovering! Det kunne da på ingen måde gå galt 🙂

Min mor blev rigtig glad for chokoladen! Blomsterne var hun vild med! Tatoveringen derimod… Tja, efter jeg blev gjort arveløs, er jeg jo bare ekstra motiveret for at lykkes med Design by Witt.

I skrivende stund er jeg dog blevet tilgivet og min mor synes godt om Walter på armen. Men derudover har tatoveringen givet mig alt det jeg havde håbet på. Den er en daglig påmindelse om, at følge sine drømme og kæmpe for det man tro på – naturligvis med et smil.

Samtidig er jeg stolt over, at kunne bære mit eget brand på armen. Det hele handler om “commitment” og passion! #Beyourbrand

Tusinde tak til Charlett Bee fra Iron & Ink for en super flot tusch. Og stor tak til Warmdal Blomster i Valby for nogle flotte blomster.

Følg med i næste blog indlæg, hvor du kan læse om dagligdagen som iværksætter og de udfordringer det giver.

I mellemtiden kan du har læse om, hvordan Design by Witt opstod: Fra ejendomsmægler til iværksætter & Fra ejendomsmægler til iværksætter – del 2