Dagens Mand – Med Walter & Witt

“Hej Martin! Jeg ringer fra TV3 casting. Er du single? Du skal da være med i vores nye dating program!”.
Normalt er det telefonsælgere der ringer fra ukendt nummer, så jeg er vant til lidt at hvert.
Men denne her havde jeg så ikke lige set komme. Min første indskydelse var “Tak, men NEJ tak”. Den søde caster, var dog meget insisterende. Hun ville rigtig gerne fortælle om det her show, der skulle re-lanceres på TV3. Før jeg vidste af det, havde jeg fået sagt ja til at komme til casting på den nye udgave af Dagens Mand. Sådan kan det jo gå…

Umiddelbart virkede det alt for crazy, at stille op i sådan et program. Omvendt havde jeg også en indre “Yesman”, der skreg på at komme ud og lege med. Min største bekymring var dog mit lille firma. Hvis jeg stillede op i sådan et program, ville jeg udstille både mig selv og Design by Witt. Men i virkeligheden var det måske slet ikke nogen tosset ide… Min mentor og brand Guru rådede mig til at være lidt forsigtig. Han lod det dog være op til mig selv, om jeg skulle deltage eller ej.
Jeg tænkte videre over det og endte med at ringe til en god kammerat. Han frarådede mig at stille op. Så jeg ringede til en til. Samme resultat. Da jeg havde ringet 5 gode venner/veninder op, som alle mere eller mindre var imod ideen, var jeg klar til at tage min beslutning! Jeg skulle da være med i dagens mand.

Castingen gik fantastisk! De var vilde med min historie og med min lille hval Walter. Først skulle jeg dog prøvefilmes og svare på et hav af mere eller mindre personlige og nærgående sprøgsmål. Men det gik og jeg var med på det nye hold af mænd, der skulle kastes for løvinderne.
Kort efter tog jeg en dag ud af kalenderen for at lave min video præsentation til udsendelsen. Det blev til en super sjov dag med fotografen, Resultatet vil I kunne se i morgen aften. Det eneste jeg dog ikke måtte overvære, var et videoindslag med en god barndomsven. Det kunne vel ikke gå helt galt – eller kunne det…?

Jo tættere på jeg kom på selve dagen, jo mere dumt virkerede hele det her lille projekt sjovt nok. Men nu havde jeg jo sagt ja. Så en varm sommerdag mødte jeg op i studiet sammen med en gruppe af andre friske mænd. Hele dagen skulle vi tilbringe i et lille aflukket lokale. Det eneste tidspunkt vi måtte komme ud, var til prøveoptagelser. Vi skulle holdes “hemmelige” for panelets piger.
Men vi havde en fest i det lille lokale. Masser af mandehørm (i bogstavligste forstand), krydret med en god potion nerver. Vi manglede ingenting og der blev sørget rigtig godt for os. Jeg tilføjede selv lidt til hyggen, med mine hjemmebagte Walter-kager. Dem fik jeg trods alt ikke lov til, at tage med ned til pigerne i podiet. Men jeg skulle naturligvis lige spørge.

14536996_10153754389466401_2114968758_o.jpg

Én efter én blev vi taget ud og smidt for pigerne. Til trods for nerverne, var der dog en fantastisk stemning og opbakning mellem os gutter. Vi var jo i den grad i samme båd. 12 timer efter jeg var mødt ind, blev det min tur. En sød assistent tog mig ud af lokalet og førte mig ind i studiets backstage område. Her blev jeg ført op på et lille podie, hvorfra en meget lille elevator ville køre mig ned på studiegulvet foran 20 kritiske piger.

Den friske vært Mattias Hundebøll kom springende op af trappen til podiet og smuttede ind i elevatoren. “Held og lykke! Du er pisse sej” sagde han og kørte ned med elevatoren. Nu var vi i gang! Næste gang var det min tur til at træde ind i elevatoren og køre ned.

14572453_10153754389371401_1278492140_o

“PIGER! ER I KLAR TIL AT MØDE DAGENS MAND!” Med det samme kørte elevatoren ned og jeg var på! Nu var der virkelig ingen vej uden om. Jeg kunne jo lige så godt få det meste ud af det og nyde oplevelsen i fulde drag! Så fyldt med energi sprang jeg ud af elevatoren.

“Hej Piger! Mit navn er Martin og jeg kommer fra Frederiksberg”.

Følg med på TV3 i morgen aften kl. 21.00, hvor programmet bliver sendt – Enjoy.
Her på bloggen vil du i næste indlæg kunne læse om oplevelsen under og efter showet.

Gik du glip af sidste uges indlæg, kan du læse det her: Den største udfordring som iværksætter – min mor!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s