Se med i aften kl. 20.45, når Martin & Walter pitcher for løverne i 7. afsnit af Løvens Hule

“Hej Martin. Jeg ringer fra produktionsselskabet bag Løvens Hule. Vi vil gerne se dig til et pitch foran Løverne.” Wow – happiness overload! Det var en vild opringning at få! Min ansøgning til iværksætternes svar på X-factor, havde vagt interesse hos holdet bag TV-programmet med mere end 700.000 TV-seere.

Men hvordan forbereder man sig til at stå foran en flok sultne Løver, hvis dræber-instinkt var misundt hos ethvert rovdyr med respekt for sig selv? Ville Løverne falde for Walters søde charme? Hvordan skulle vi strikke vores killer pitch sammen? Hvor stor en andel af virksomheden, var jeg klar til at sælge? Hvad skulle værdi-ansættelsen være? Var det her overhovedet en god ide?

Der var pludselig overvældende mange spørgsmål at tage stilling til. Min lille, glade hval Walter og jeg ville inden længe blive kastet for 5 top seriøse investorer. De ville kunne ændre hele Design by Witts verdensbillede. Men de kunne også henrette os for åben skærm… Ved det mindste tegn på svaghed, ville de kaste sig over os og flå os levende på TV til offentligt skue. Det var ikke nogen rar tanke.

Straks jeg fik nyheden, tog jeg fat i Morten, min gode ven og formand for mit advisory board. Vi skulle have lagt en strategi og tiden var knap. De næste par uger stod på hårdt arbejde. Der var meget på spil. En ny investor kunne være med til at booste virksomeheden og tage Walter og vores koncept om happiness et gigantisk skridt videre.

Morten og jeg fik drøftet forskelige vinkler på vores case, mens revisoren tæskede alle tal, budgetter og værdiansættelser igennem. Det øvrige team hjælp med finpudsning af pitch og opsætning. Vi ville gøre vores bedst for at fange investorernes opmærksomhed og undgå at blive gjort til grin på landsdækkende TV.

Et par dage før det endelig pitch mødtes jeg igen med Morten. Han ville høre pitchet igen. Bare for lige at være sikker på, at det var som det skulle være. Da jeg skulle til at gå igang, lyste han op i et smil og så på mig. Det blik betød altid én ting! Morten havde lige fået en af hans altid gode idéer. “Skal vi ikke prøve pitchet af på et rigtigt panel?”

Jeg var ikke helt sikker på hvad han mente, men jeg var frisk. Herefter smuttede Morten ud af døren, uden at sige mere. 5 min efter kom han tilbage med naboerne. “Her er panelet Martin. De er klar til at høre dit pitch.” Puha, så var der nerver på igen. Den næste times tid pitched jeg løs for Mortens naboer og blev samtidig bombarderet med spørgsmål om konceptet, tal og vækstplaner. Det var faktisk en super god øvelse. Men vi var ikke færdige. Morten havde endnu en overraskelse i ærmet.

Dagen inden de endelige optagelser, havde Morten sat en seriøs og hardcore investor i stævne. Han havde givet os en time til at pitche og modtage feedback råt for usødet. Det skulle vise sig at være en fantastisk god ide. Investoren lagde ikke fingre imellem. Tværtimod tæskede han løs på konceptet i et lille lukket mødelokale på Frederiksberg. Men hellere her, end for åben skærm.

Det var hårdt. Jeg var banket helt i knæ. Der var nu mindre end 16 timer til at Walter og jeg skulle stå foran løverne og var der meget der skulle rettes op på. Jeg følte nærmest, at jeg skulle starte helt forfra. Jeg var på grænsen til at gå i panik. De sidste mange uger havde været hårde og hele firmaets ære og stolthed var på spil. Det skal dog siges, at jeg havde kæmpe respekt for investoren. Han gjorde mig en kæmpe tjeneste. Han fik da også en fin, lille, lyserød hval, som tak for hjælpen. En lille glad hval, som det skulle vise sig, at han blev meget glad for – naturligvis 😉

Efter mødet trak jeg på endnu en livline – min fantastiske mentor. Hun sprang som altid til undsætning og satte resten af dagen af til at øve med mig. Vi fik rettet pitchet til, øvet kropssprog, tempo og pauser. Jeg har åbenbart en tendens til at tale meget hurtigt, når jeg brænder for noget.. Med Birgittes hjælp fik jeg lidt mere ro i maven.

Jeg var dog ikke helt færdig. Revisor Anders Bundgaard slap ikke for et sidste panisk opkald. Vi har gjort tjeneste sammen ved den Kongelige Livgarde. Han kunne let høre på sin gamle Garder-kammerat, at der var en maks presset mand i den anden end af røret. Men han gav en fantastisk PEB-talk! “Slap af Witt! Det skal sgu nok gå alt sammen! Hold dig til konceptet og din storytelling. Det er her din styrke ligger. Tallene kan du og dem er der helt styr på – dem har du jo fået af verdens bedste revisor.” Hans altid komiske bemærkninger var dejligt lindrende for et stresset sind.

Det var på tide at gå i seng. Vækketuret var sat til kl. 05.00. Kl. 06.00 skulle jeg mødes med min kære far ude i TV-studiet frisk og veludhvilet. Den nat lukkede jeg ikke et øje…

Næste morgen skinnede solen fra en skyfri himmel. Der var ingen trafik på vejene og byen var kun så småt ved at vågne. Ude ved TV-studiet mødtes jeg med min far. Han er normalt ikke et morgenmenneske, men han virkede frisk og dog lidt nervøs. TV-holdet tog pænt imod os og gjorde mig klar. Alle var super søde. En person fulgte mig hele tiden, så der ikke var noget at være tvivl om. “Så er det ved at være tid Martin.

Er du klar?” Puha så var det nu… Jeg blev taget ind i studiet og placeret bag kuliserne. På den anden side af døren kom løverne ind og satte sig. Sultne og spændte… Nu skulle de møde Walter den glade hval. “Så er det dig Martin. Held og Lykke.” Så var det nu! Jeg skulle bare op ad en trappe og ned på gulvet foran løverne. Der sad de alle 5…

Nu gjalt det!

“Hej Løver. Mit navn er Martin”.

Hvordan gik det så? Se med i aften kl. 20.45 på DR1.

Du kan også læse om, hvordan hele konceptet om Walter og Design by Witt opstod lige her: Fra ejendomsmægler til iværksætter