Ny styrket pædagogisk læreplan skal introducere science i dagtilbud


Den 1. juli 2018 trådte den nye styrkede pædagogiske læreplan i kraft. Formålet var at sikre et fælles pædagogisk grundlag med en række centrale elementer, eksempelvis leg, børnefællesskaber og et bredt læringsbegreb. Sigtet er at skabe sammenhæng mellem barnets hjem og dagtilbud, samt sikre et godt læringsmiljø, så alle børn støttes i deres udvikling og læring.

Læreplanen er inddelt i seks temaer, der skal sikre et læringsmiljø, som imødekommer barnets behov for at udvikle sig og bruge hele sig selv. 

Intentionen med læreplanstemaet: ‘Natur, udeliv og science’ er, at understøtte barnets nysgerrighed og give barnet muligheder for, at eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Ligeledes er målet at børnene stifter bekendtskab med matematiske begreber samtidig med at de lære om samspillet mellem menneske, samfund og natur. 

________________________________________________

For at få et bedre indblik i den nye styrkede læreplan og dens indvirkning på pædagogisk praksis og dermed børn og deres forældre, har vi inviteret sprogkonsulent *Aase Morell til en snak netop denne læreplan. Vi vil ligeledes forhøre os om, hvordan man som pædagog vil kunne leve op til de nye krav.

IMG_07362

Det er enormt vigtigt, at tale følelser med børnene.
Kan børnene tale åbnet om følelser med andre børn,
voksne og pædagoger, så vil det klart give dem en bedre trivsel.”

Aase, i snart 14 år har du arbejdet som sprogkonsulent, med fokus på udvikling af sprogpædagogiske indsatser i dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. For nylig blev der så introduceret nogle nye bestemmelser for de danske dagtilbud i form af Den nye styrkede læreplan. Kan du fortælle os lidt omkring de nye bestemmelser? 

“Meget groft sagt kan man sige, at i modsætning til da vi var børn, er intentionen i dag, at alle børn skal lære noget mens de går i daginstitution.  Med den nye styrkede læreplan vil man i endnu højere grad skabe et bedre pædagogisk læringsmiljø for børnene.
Med et øget fokus på hvordan leg kan motivere barnets tilgang til det at lære, har man koblet barnets univers sammen med ønsket om at børnene lærer noget. Børnene skal støttes i at undres og være nysgerrige. Samtidig vil man med de nye tiltag undgå at barnets læring og udvikling bliver afhængigt af om den enkelte voksne på rød stue lige synes at børn skal motiveres i den ene eller anden retning. Man kan vel sige, at Den styrkede lærerplan er med til at sikre trivsel og en høj grad af alsidig læring for alle børn i dagtilbud.”    

Hvordan har det været for pædagogerne at skulle leve op til de nye bestemmelser? Har de været klar til møde de nye krav og har de haft de nødvendige redskaber?

“Generelt er pædagogerne klædt rigtig godt på. De har en lang tradition for, med en faglig tilgang, at arbejde musikalsk, motorisk og sanseligt med børnene. Pædagogerne er rigtig gode til at arbejde med fiktion og til at lege og lære i naturen og med kulturen. Samtidig har de kompetent erfaring i arbejdet med relationer.

Men med de nye bestemmelser bliver pædagogerne udfordret til at tænke og arbejde anderledes med f.eks. naturen og det tilhørende lærerplanstema. Børns nysgerrighed skal støttes ved at italesætte og synliggøre årsag og virkning i børnenes hverdag.  

Tidligere har man eksempelvis bagt boller med børnene og haft fokus på processen og samarbejdet, eller det sanselige omkring kold og varm, og derved stimuleret det taktile ved at opmuntre barnet til at ælte med fingrene. Her har man kunne lærer børnene om, hvor mel kommer fra og hvordan vi laver det om til brød, for så til sidst at hygge sig sammen med at spise bollerne og tale sammen.

IMG_23

“Pædagogerne er helt entydigt begejstrede!
De har klart udtrykt, at de har fået en rigtig “Aha-oplevelse!”

Men man kan lære børn om science, når man bager boller – Det er det nye tvist! Når den voksne udfører samme aktivitet, men har fokus på science, folder ord som; opløses, overflade, temperatur og kogepunkt mm, sig jo ud og giver input til tænkningen om årsag og virkning.

Her oplever jeg som konsulent, at pædagogerne savner redskaber eller inspiration til, hvordan de kan lære børnene om naturvidenskab og science i deres pædagogiske hverdag.

Helt overordnet skal pædagogerne sætte sig ind i lærerplanstemaet og få øje på, hvordan de i praksis kan omsætte teamet til læring, der samtidig skal indgå i en beskrevet sammenhæng. Det kræver forberedelse og fordybelse. Jeg har savnet et konkret værktøj som pædagogerne let kan bruge til at arbejde temaorienteret med det nye læreplanstema og gennem brugen af dette, gøre sig erfaringer med natur, udeliv og science.”

Vi har sat dig stævne i dag, for at få en bedre forståelse for de nye bestemmelser og deres indflydelse. Samtidig er du selv aktuel med et nyt pædagogisk faghæfte baseret på børnebogen “Walter den glade hval” af **Martin Witt. Kan du fortælle os lidt om faghæftet og hvorfor det er baseret på netop denne bog? 

DESIGN BY WITT

“Da jeg faldt over bogen “Walter den glade hval“, var der flere ting der sprang mig i øjnene. Her fik jeg en fantastisk kombination mellem følelser, fiktion og fakta.”

“Selvom det er en ny måde at arbejde på, så er det vigtigt at vi ikke gør det svært og ressourcekrævende for pædagogerne at opfylde de nye krav. Med det nye pædagogiske faghæftehar jeg fokus på læreplanstemaet: Natur, udeliv & Science. Ideen har været at give pædagogerne lige præcis det redskab de har manglet.

Samtidig har jeg valgt at basere faghæftet på en enkelt bog, frem for en lang række forskellige bøger. Det har været et bevidst valg, for at give pædagogerne mulighed for at gå i dybden og arbejde koncentreret med et tema over en længere periode, ud fra én “grundbog”. Det skaber ro for både hos pædagogerne og hos børnene. – samtidig med at forældrene let kan koble sig på og læse med barnet i den aktuelle bog hjemme.

Da jeg faldt over bogen “Walter den glade hval”, var der flere ting der sprang mig i øjnene. Her fik jeg en fantastisk kombination mellem følelser, fiktion og fakta. Det var et oplagt valg og en perfekt bog til formålet.” 

Bogen passede ind i dagtilbud ved at være aldersvarende i tema og tekst, og den passede fantastisk godt til metoden; dialogisk læsning. Den havde yderligere den fordel, at man kan starte med at lære om følelser og sætte ord på dem. Det at støtte børnene i at have et sprog om dem selv og deres indre liv. 

Det har stor værdi, flere gange at vende tilbage til børns eget liv og tilpasse samtalen deres udviklingsniveau. At kende sig selv og kunne beskrive sig selv, er et godt udgangspunkt når man begiver sig videre ud i at beskrive årsag/ virkning, som sker uden om en selv.

Kan du komme nærmere ind på hvordan det pædagogiske faghæfte virker? Herunder hvilke aktiviteter, der bliver inkluderet i læringsprocessen?

“Helt grundlæggende har det været vigtigt, at give pædagogerne et redskab, der er nemt at bruge! Pædagogerne har en travl hverdag og har brug for metoder der kan omsættes uden krom og neon.

Så jeg har lavet et faghæfte, der består af en række praktiske øvelser, som samtidig giver pædagogerne inspiration til arbejde inkluderende med børnene. Faghæftet er som sagt baseret på én bog. Til hvert kapitel er der en enkel instruktion til, hvad pædagogerne skal gøre før, under og efter læsning. 

Endelig har jeg udarbejdet et komplet forløb, der strækker sig over 11 trin. Forløbet gør det klart for både pædagogen, barnet og forældrene, hvad skal arbejdes med og hvordan. 

Som en ekstra bonus, har jeg indtænkt en metode til at inddrage og engagere forældrene i barnets hverdag. Rent praktisk har jeg gjort det ved at tilføje samtaleark til boghæftet, samt lægge op til en ”kaffe eftermiddag” med fagligt indhold for både barn og forældre.

Ideen er her, at man efter at have lavet aktiviteter med børnene i dagtilbuddet, giver dem et samtaleark med hjem (et fælles 3.). Barnet får lettere ved at dele oplevelsen og aktiviteten med forældrene, som får en hjælpende hånd til deres engagement i barnets aktivitet og udvikling. Der er bonus at hente i form af muligheden for fede samtaler mellem forældre og barn.”

Du har allerede testet det pædagogiske faghæfte i flere børnehaver. Hvordan har tilbagemeldingen været fra pædagogerne og fra børnene?  Har du set en positiv virkning?

“Pædagogerne er helt entydigt begejstrede! De har klart udtrykt, at de har fået en rigtig “Aha-oplevelse!”

Hver gang er jeg startet med de 3 første kapitler og herefter har det været op til pædagogerne at tager over. Alle uden undtagelse har haft stor lyst til at arbejde videre med bogen. De har alle udtrykt stor begejstring for forløbet. Det store øjeblik for mig er altid når en pædagog udbryder: ”A-HA nu ved jeg hvad science er, det er jo slet ikke så svært som jeg troede”.

IMG_0740

Det faktum, at de arbejder med et fast forløb over længere tid, det har givet dem ro på. De ved hvad de skal forholde sig til, og de ved hvad de skal lave og arbejde med – og de har det altså sjovt imens. 

Og børnene, de elsker historien og måden vi arbejde med temaet natur, udeliv og science på. De bliver mere rolige, fordi de bliver bekendte med processen og arbejdsmetoden. Det hele falder tilbage på den fælles forventningsafstemning, som bliver skabt med faghæftet. Derudover har vi kunnet dokumentere, at børnene udvider deres ordforråd.

image1

Endelig er jeg også nødt til at nævne, at forløbet med faghæftet har skabt en bedre relation og dialog mellem forældrene pædagogerne. Fordi vi arbejder med den samme bog over en længere periode, så opnår forældrene også en bedre forståelse af, hvad pædagogerne vil lærer børnene og indenfor hvilke rammer. Den forældre, som kun kan hente barnet en gang om ugen, får chancen for at følge med i emnet, da det ikke er skiftet ud ugen efter.

Bogen om Walter og faghæftet bliver en “fælles tredje” som er meget tydelig. Det er ikke noget vi tidligere har oplevet på samme måde, så det har været ret stærkt at opleve.”

Bogen “Walter den glade hval” handler om en glad hval, der rejser ud i verden for at finde ud af, hvordan det føles at være ked af det. Samtidig er bogen forsynet med dialogbokse, der kan åbne op for en samtale med barnet omkring følelser. Tror det du er vigtigt for børn, at tale om deres følelser i deres hverdag?

“Når vi taler om følelser, taler vi om fire grundfølelse: Glad, ked af det, vred og bange. Det er vigtigt for børn, at lærer at udtrykke deres følelser og kunne fortælle hvordan de har det. Jo bedre et barn bliver til at forstå sine følelser og kunne skelne mellem væren og gøren (Hvad føler jeg og hvad gør jeg med det jeg føler),  jo bedre trivsel får det. Kan man ikke udtrykke eller forstå sine egne følelser, kan det være anledning til store frustrationer for én selv og dem man gerne vil være sammen med..

Så ja, det er enormt vigtigt at tale følelser med børnene. Kan børnene tale mere præcist og åbent om følelser med andre børn, voksne og pædagoger, så vil det klart give dem en bedre trivsel.”

Tusinde tak for snakken. Har du en sidste kommentar, du vil runde af med?

“Helt grundlæggende er det mit håb, at vi med hjælp fra faghæftet og bogen om Walter den glade hval, kan støtte så mange børn og forældre som muligt til, at blive bedre til at udtrykke deres følelser.  

Samtidig er det mit ønske at pædagoger, børn og forældre, sammen vil finde glæde i at eksperimentere med science i hverdagen og få redskaber til opleve og tale om naturen i et bredere perspektiv med øget lyst til at udforske, undersøge og boltre sig.”

Vi siger tusinde tak til Aase Morell for et spændende snak om det nye styrkede læreplanstema og hendes nye pædagogiske faghæfte.  

Som Aase håber vi, at de nye tiltag kan skabe større interesse omkring emnet: Natur, udeliv & science. For som man siger, så er hvaler og science “the new black” 🙂 

To learn more about the pedagogical faghæfte by Aase Morel and the book “Walter the happy whale” by Martin Witt, please visit designbywitt.dk or contact us at info@designbywitt.dk

IMG_0763

Mød Aase Morell og Martin Witt på Danmarks Læringsfestival d. 4.-5. marts i Bella Center i København. Du kan læse mere om festivalen lige her: Danmarks læringsfestival

* Aase Morell, uddannet pædagog, diplom i dansk som andet sprog og
andetsprogs pædagogik. 13 års erfaring som sprog konsulent og udvikling af
sprogpædagogiske indsatser i dagtilbud for 0-6 års området.

** Martin Witt, stifter & ejer af Design by Witt og Witt Publishing. Mest kendt for at være manden bag Walter den glade hval – en ikonisk designfigur, der skaber glæde i hverdagen. Forfatter til børnebøgerne “Walter den glade hval” & “Hajen Hannibal”. 

 

web-Flyer-24-feb

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s