Den største udfordring som iværksætter – min mor!

Jeg bliver ofte spurgt om, hvilke udfordringer jeg løber ind i som ny iværksætter og hvilke problemstillinger der giver flest kvaler. Det er faktisk et lidt uoverskueligt spørgsmål, som hurtigt bliver svært at svare på. For hvor pokker skal man starte??

Livet som iværksætter er unægtelig det sjoveste og mest crazy eventyr jeg nogensinde har kastet mig ud i. På vanvittig kort tid, har hvalen Walter givet mig så ufatteligt mange sjove, spøjse og uforglemmelige oplevelser, som jeg glæder mig til at underholde med på plejehjemmet om mange mange år. Men livet med en lille ny start-up, er også et liv med ben hårdt arbejde 24/7, konstante daglige frustrationer, udfordringer og uforudsete problemstillinger. Du kan læse om en alm dagligdag her: En dag som iværksætter

Men skal jeg pege på én enkelt udfordring, som uden sammenligning overskygger alle andre! Én evigt tilbagevendende frustration, som af uransagelig årsager bare ikke lader sig kue! En fuldstændigt uventet kilde til evig irritation, som bare får alle andre problemstillinger til at virke ubetydelige. Så er og bliver det min kære mor…

Nu tænker I nok at jeg er utaknemmelig. Men lad mig kort forklare…

Når jeg besøger mine forældre, så får jeg ofte en lille kærlig opfordring fra min mor om, at det kunne da være rart, hvis jeg snart fik et rigtigt arbejde. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg efterhånden har forsøgt at forklare hende, at “Design by Witt” er mit rigtige arbejde! At jeg aldrig i mit liv har arbejdet så meget, som jeg har gjort de sidste to år!
Men alt det hårde arbejde, kan min mor på elegant vis få kogt ned til en meget elegant formulering ala “Jamen så meget arbejde kan der da ikke være i, at få solgt de figurer søde skat…”

Samtidig kan jeg også mærke, at mine mere flydende arbejdstider giver anledning til en vis forundring hos kvinden, der ellers opdraget mig til at være pligtopfyldende og punktlig. Fra tid til anden får hun ringet til mig godt op ad formiddagen på en alm hverdag. Enten fanger hun mig ikke fordi jeg stadig sover eller også besvarer jeg hendes opkald med en meget grynet stemme.
Her fornemmer jeg straks en vis form for stram skepsis overfor min meget sløsede og laissez faire arbejdsmoral. Men så er det jeg får den indskydelse, at jeg måske skulle ringe til hende en gang i mellem, når jeg efter en 16-timers non-stop arbejdsdag holder fyraften ved 03-04 tiden en tilfældig hverdagsmorgen, fordi jeg har siddet oppe det meste af natten og knoklet med små drilske udfordringer. Det har jeg dog ikke gjort endnu…
Når alt det er sagt, skal det dog også sige, at min mor samtidig er den første til at støtte op om mine skæve og skøre ideer (dog måske ikke lige den med tatoveringen af Walter (#Beyourbrand).

14285131_10153694223471401_1455076006_o

Gang på gang smider hun alt hvad hun har i hænderne, for at hjælpe mig. Naturligvis under højlydte protester om, at næste gang ville det altså være rart med et lille “heads up” i god tid, så ikke det hele skal laves i sidste øjeblik. Troligt lover jeg naturligvis bod og bedring. Det er så bare ikke lige sket endnu…Undskyld mor!

img_3583-2
(Her hjælper min kære mor med til bagning af Walter-kager op til jul)

Jeg må nok bare erkende, at et karriereskifte til et mere usikkert arbejdsliv ikke falder i god jord hos en kærlig mor, der kun ønsker det bedste for hendes børn. Jeg skal da heller ikke benægte, at jeg gerne ville vide hvad der for´ gennem hovedet på hende, da den ene af hendes håbefulde og ambitiøse sønner glædeligt kom hjem og fortalte, at han nu droppede mæglerjobbet og den sikre kilde til indtægt. Altsammen til fordel for at smitte små glade træhvaler og gøre dem til Danmarks nye design ikon.

Hvor skørt det end lyder, er jeg dog dybt taknemmelig for min mors små stikpiller, for det tænder ekstra godt op under min lyst og motivation til at lykkes med mit lille firma. De vækker en ukuelig vilje til at bevise, at drømmen om mit firma godt kan lade sig gøre og at det nok skal lykkes!

Så mens min far har lært mig håndværket, giver min mor mig motivationen – den perfekte kombination til et spændende iværksætter-eventyr.

img_5609

Følg med i næste uge, hvor du kan læse om min deltagelse i Dagens Mand 🙂

14542832_10153742153211401_1772967962_n

Advertisements

En dag som iværksætter

5:20 står der i displayet på vækkeuret, da det ringer første gang. Jeg tillader dog altid mig selv, lige at snooze 10 min. Der skal jo være plads til de små glæder her i livet. Foran mig venter endnu en spændende dag i livet som iværksætter. Et liv hvor dagligdagen mildest talt er uforudsigelig. Da jeg ofte bliver spurgt om, hvordan livet som iværksætter er, vil jeg i dette blogindlæg forsøge at beskrive en helt almindelig dag.

Selvom dagene kan virke ret ustrukturerede, prøver jeg at skabe nogle faste rammer og rutiner. Det giver trods alt en vis form for balance. Derfor starter jeg altid dagen med lidt motion eller træning. Det giver mig en super fin start på dagen, samtidig med at jeg holder mig i form til dagens udfordringer. Denne dag starter med lidt boksetræning kl. 6.00. Så er man ligesom i gang.

14467143_10153731281441401_1137298961_o

Kl. 8.00 er jeg klar til at tjekke mails og skabe mig et overblik over dagen. Kl 09.00 står den på morgenmøde med mine interns. Her får jeg en status på deres arbejdsopgaver og vi får lagt en plan for deres dag. Herefter smutter jeg videre. Kl 10.30 mødes jeg med en god kammerat. Vi skal have lagt sidste hånd på Design by Witt´s nyeste promotionvideo. Den kan du se her: Design by Witt – Tokens of Happiness

14438769_10153731284916401_329186933_o

Denne dag er vejret er godt og solen er fremme. Det giver mulighed for et hurtigt photoshoot hjemme i gården. Jeg mangler stadig de sidste billeder til de nye brochure, der skal bruges i forbindelse med en nært forestående lancering af et nyt design. Jeg når det hele inden mit næste møde med en af mine mentorer kl. 15.00. Efter mit montormøde når jeg lige på posthuset med de seneste bestillinger fra webshoppen. Herefter bliver det tid til en gang hurtig aftensmad, mens jeg får klaret en stribe telefonopkald til forhandlere og forretningsforbindelser. Vejret er som nævnt skønt, så springer atter i træningstøjet og tager mig en løbetur, for at rense hovedet og få lidt luft.

Kl. 19 mødes med Anette Hallev på en cafe rundt om hjørnet fra hvor jeg bor. Hun vil gerne lave et interview til sin skønne blog “Mormor på farten”. Anette vil gerne høre historien om min rejse fra ejendomsmægler med fast job, til livet som iværksætter uden sikkerhedsnet. Et liv drevet af passion og jagten på drømmen om frihed til at gøre hvad man vil. Du kan læse interviewet her:   Mormor på farten

img_3395Kl 21.00 er jeg hjemme igen og klar til at slappe lidt af på sofaen. TVét kører i baggrunden mens jeg får kigget lidt på det næste indlæg til min egen blog. Jeg må ærligt indrømme, at det er sjældent jeg slet ikke laver noget arbejdsrelateret. Der er altid noget at se til, når jobbeskrivelsen bl.a. spænder fra kreative direktør, driftsansvarlige, HR- og regnskabschef til salgschef, webudvikler, brandmanager, produktions- og produktchef. Men det er sjovt og jeg nyder det.

Klokken er ved at være 01.30 er det er så småt på tide at gå i seng. En´ ting er sikkert, i morgen er der ikke boksning kl. 6.00!

Læs med i næste uge, hvor jeg fortæller om den største udfordring som iværksætter – min mor 🙂

Design by Witt – The movie

“Tak allesammen, thats a wrap!” Fotograf og instruktør Peter Vintergaard lyser op i et kæmpe smil. Vi har netop skudt sidste scene til Design by Witts  nyeste promotionfilm – Tokens of Happiness. Men hvordan kommer sådan en promotion film i stand? Hvor meget arbejde ligger der egentlig bag og hvorfor overhovedet lave den?

14407993_10153713745321401_2047575938_o

Jeg ville fortælle historien bag Design by Witt og vise hvor inspirationen og passionen kom fra. Jeg ville tage folk med “behind the scenes” og vise hvordan de første designs blev til. Derfor tog jeg fat i Peter – en god barndomsven og en pokkers dygtig fotograf. Vi fik brain stormet på nogle gode ideer og manglede bare at få sat et fornuftigt storyboard sammen. Hvor svært kunne det lige være? Filmen skulle jo bare rumme nogle storslåede naturscener, give en fornemmelse af den autentiske stemning fra værkstedet og ikke mindst vise hvor vi vil hen med designet. Altsammen kogt ned til en historie på under 2 min. Det lykkedes heldigvis til sidst.

14360333_10153713745316401_1257269879_o

Optagelserne gik som planlagt. Vi filmede non-stop fra morgen til aften og med hjælp fra en håndfuld gode venner, fik vi klaret det hele på en enkelt dag. Peter kunne nu se frem til at par dage i klipperummet, mens jeg skulle bestemme mig for musikken til filmen. Det lød umiddelbart som en men opgave. Men musikken skulle både sætte den rigtige stemning og passe til den voiceover der skulle indtales. Det blev til et par lange aftner/nætter i selvskab med hovedtelefonerne.

14407910_10153713745366401_1286655462_o

Et par dage efter mødtes vi igen hos Peter, der havde sat et lydstudie op hjemme i garderoben. Det var i bogstavligste forstand i garderoben. Peter havde foret sit klædeskab med sofahynder og dermed ombygget det til vores lydstudie. Efter et par mere eller mindre heldige forsøg, fik jeg indtalt manuskriptet. Det blev flettet ind i filmen, som nu endelig var færdig. Det en ubeskrivelig lækker følelse at se filmen første gang. Og anden gang… Og ja, de næste mange mange gange. Jeg syntes virkelig vi havde fået lavet en flot film, som ramte nerven i Design by Witt.

skaermbillede-2016-09-08-kl-17-46-53

Kort tid efter kunne jeg endelig offentligøre vores lille promotion film. Det var overvældende at se, hvor godt der er blevet taget imod den. Så tusinde tak til alle der har været med til at se, “like” og dele den på de sociale medier. Det er på alle måder værdsat.

Du kan se filmen her Design by Witt – Tokens of Happiness

Læs med her på bloggen, når jeg næste gang fortæller om den travle og uforudsigelige hverdag som iværksætter. Fik du ikke læst sidste blogindlæg, kan du læse det her #Beyourbrand

Kæmpe tak til Peter Vintergaard og  Vintergaard Media for hjælp med hele produktionen.
Tusinde tak til Vejrhøj for det flotte ur og til Jewelry by AD for de smukke smykker til Laura.

En særlig tak til alle dem der har hjulpet både foran og bag kameraet – Laura Madalena Tore Fløjborg, Ditte S. Stievano Kristiansen, Dorte Levring og Gustav Westling.

 

Design by Witt – The movie

“Thank you guys, thats a wrap!” Photographer and director Peter Vintergaard lights up a big smile. We just shot the last scene of Design by Witts latest promotional film – Tokens of Happiness. But what does it take to make such a promotion film? How much work does it actually take and why even do it?

14407993_10153713745321401_2047575938_o

I wanted tell the story behind Design by Witt and show where the inspiration and passion came from. I wanted to take people “behind the scenes” and show them how the first designs were crafted. So I called up Peter – a childhood friend and a damn good photographer. We brainstormed  on some ideas. Then all we needed to do, was to put together a sensible storyboard. How hard could it have to be?
The film just had to show some spectacular shots of nature. It should give a sense of the authentic atmosphere from the workshop and not least show the joy and happiness within the design. All of this boiled down to a history of less than 2 min. Fortunately we managed to do it.

14360333_10153713745316401_1257269879_o
The shooting went down as planned. We shot non-stop from morning to night and with the help of a handful of good friends, we did it all in a single day. Peter would then spent the next few days in the editing room, while I had to decide on the music for the film. It might sound like an easy job to do. But the music should both set the right mood and match the voice over. I spent some long evenings/nights with headphones on.

14407910_10153713745366401_1286655462_o

A few days later we met again at Peters. He had set up a recording studio in the wardrobe. It was literally in the wardrobe. Peter had stuffed his wardrobe with cushions and thus converted it into a recording studio. After a few more or less successful attempts the voice over was recorded.  It was added to the film. Finally it was finished. It is an indescribable feeling to watch the movie for the first time. And the second time… And the third and the…. I think we really did a great job with this film, that hit the nerve of Design by Witt.

skaermbillede-2016-09-08-kl-17-46-53

Shortly after we would finally go public with our new promotional film. The responce it got, was overwhelming. Thank you all so much for your views, “likes” and shares on the social media. It is appreciated in all respects.

You can see the movie here – Design by Witt – Tokens of Happiness.

On the next blog post I will talk about the busy and unpredictable life as an entrepreneur. Did you not read the last blog post, you can read it here #Beyourbrand

Thank you so much Peter Vintergaard and Vintergaard Media for helping with the production.

Thank you Vejrhøj for the watch and Jewelry by AD for the beautiful jewelry.

A special thanks to Laura Madalena Tore Fløjborg, Ditte S. Stievano Kristiansen, Dorte Levring and Gustav Westling for helping in front and behind the camera.

Taking the first bite of the Big Apple – Del 2

Walter close up

Noget af det jeg elsker allermest ved iværksætter-livet er, at man langt hen ad vejen bare er nødt til at kaste sig ud i det, når man står overfor en ny udfordring. Tidligere har jeg været vant til, at kunne læne mig op ad viden jeg har fået gennem min uddannelse eller ældre kollegaers erfaringer.

Sådan er det ikke som iværksætter. Her må man typisk bare ud og prøve forskellige ideer og tiltag af, for at få sine egne “hands-on” erfaringer. Heldigvis er det en læringsproces, som jeg i den grad trives med.
Sådan var det også på seminaret i New York. Her skulle vi naturligvis også ud og prøve kræfter med den virkelige verden. I mit tilfælde betød det, at jeg skulle ud og finde nye forhandlere til Danmarks nye design-brand.

Efter et par gode pep-alks fra Mik fra Lemonsqueeze, var det på tide at flyve fra reden! Første gang jeg trådte ind i en butik i New York, var det en smule grænseoverskridende. Men der viste sig hurtigt et mønster. I modsætning til Danmark, hvor Danish design i bund og grund bare er.. design. Så er Danish design åbenbart super sexet i New York.
Det blev til i alt 5 besøg den første eftermiddag. For hvert besøg blev jeg lige en tand skarpere i mit pitch og jeg lærte hurtigt mere og mere om, hvad der fangede de forskellige forhandleres interesse. Til trods for god interesse i de første 4 butikker, gav det dog ikke pote.

Da jeg kom til den sidste butik, var der endelig jackpot. Her var det ejeren selv, der stod bag disken. Han bød mig velkommen og var meget begejstret for mine designs. Så begejstret, at han inviterede mig tilbage to dage senere, så vi kunne få alle de praktiske detaljer på plads. Jeg var ovenud lykkelig og helt paf! Havde jeg virkelig fået min første forhandler i New York!? JA SGU.

Det blev det sjoveste møde jeg længe har haft. Til trods for mine mange forberedelse anede jeg intet om deres “basic terms and conditions”, hvordan logistikken skulle strikkes sammen eller hvordan vi skulle forholde os til betalingsvilkårene. Men vi satte hos ned og gennemgik alle forholdene punkt for punkt. Til sidst kunne vi give håndslag på et godt samarbejde.

IMG_7133

Tony fra ABODE

Kommer du en dag til New York, så tag endelig en tur forbi ABODE i Williamsburg. Her vil Tony og Brian helt sikkert tage rigtig godt imod dig.

Men det stoppede ikke med en ny forhandler. Mik havde lige et sidste es gemt i ærmet. Ugen igennem havde vi talt om muligheden for, at få mine figurer på hylderne hos én helt særlig forhandler. Her talte vi om en forhandler, der i min verden var fuldstændig uopnåelig. Men Mik havde en vej ind. Tilbage på kontoret kom Mik hen til mig “Fredag kl. 17.00 møder du op på denne adresse! Dont be late”.
Fredag kl. 17.00 troppede jeg så op hos et af New Yorks mest eftertragtede designbureauer. Efter en rundtur i deres allerhelligste lokaler og et indblik i deres nyeste produktudvikling, fik vi os en god snak om mine produkter. Igen en vanvittig og surrealistisk oplevelse. Et halvt års tid forinden stod jeg hjemme i værkstedet i Nordsjælland og drømte om hvad mine små hvaler kunne blive til. Nu sad jeg så i et imponerende kontor midt i New York og talte med et ikon indenfor design. En mand, som nu ville gøre sit for, at få mine designs afsat hos en forhandler i den absolutte superliga inden for design. Det var næsten ikke til at fatte.

IMG_7069

Turens mest spændende kaffemøde

Efter mødet vidste jeg ikke, om jeg skulle slå vejrmøller hele vejen ned af Broadway eller tage i byen og købe den største flaske champagne jeg kunne støve op.

Ugen var ved at komme til sin ende og det var så småt på tide at vende næsen hjem ad igen. Kufferten var tømt for designfigurer og i stedet fyldt til randen med oplevelser, indtryk og ikke mindst en ny forhandler.

Hvad jeg ikke vidste på daværende tidspunkt var, at et tilfældigt møde den sidste dag i New York, med en ikke helt tilfælde skolelærer, skulle vise sig at tage hele konceptet for Design by Witt i en helt ny retning… Men mere om det i næste blog.

ABODE
Go Grow
Lemonsqueeze

Taking the first bite of the Big Apple – Del 1.

IMG_7135“Yes Martin, we would love to sell your beautiful designs”.
Wauw!! Denne ene sætning markerede endnu en fantastisk milepæl for mit lille designfirma. Ikke nok med, at jeg nu kunne jeg tilføje endnu en spændende designforretning til listen af forhandlere. Nu kunne jeg også føje den første forhandler i New York til listen.

Det virkede fuldstændig uvirkeligt. Af alle steder kunne jeg nu sige, at mine små designfigurer kunne købes i New York. Tænk hvis jeg kunne få flere forhandlere!? Tænk hvis dette kunne føre til et uventet lille gennembrud og bane vejen for et helt nyt marked og helt nye muligheder. En velkendt frase poppede uundgåeligt op i mine tanker “If I can make it there, I´ll make it anywhere”. Man havde vel lov at håbe og give den indre optimist frit spil.
Men hvordan kommer man hele vejen fra et lille charmerende værksted i Nordsjælland, til pludselig at stå og give håndslag til en forhandler i New York?
Som med alt andet omkring dette lille iværksættereventyr, var det en god blanding af hårdt arbejde, en hulens masse networking og ikke mindst en god portion held.

Jeg havde været så heldig, at blive optaget på Copenhagen School of Entrepreneurships iværksætterprogram “Go Grow” et par måneder for inden. Go Grow er et program skræddersyet til at hjælpe iværksættere som mig selv, med at udnytte deres fulde potentiale.

Go Grows primære formål var, at gøre de enkelte start-ups klar til at vækste ud over landets grænser. Min første indskydelse var, at satse på det skandinaviske marked. Det virkede umiddelbart mest overskueligt og realistisk. Men midt i forløbet på Go Grow opstod en spændende mulighed for at komme lidt længere væk fra lille Danmark.

Alle deltagerne på Go Grow fik en invitation til, at deltage i et spændende seminar i New York.

Formålet med seminaret var at lærer os, hvordan man erobre nye markeder og i særdeleshed hvordan man kommer ind på det amerikanske marked. Bag seminariet stod Lemonsqueeze – et ungt og ambitiøst firma, der med kæmpe succes havde skabt et koncept, som hjælper udenlandske virksomheder ind på det amerikanske marked

New York var ikke ligefrem en del af min oprindelige plan. Slet ikke så tidligt i processen. Men nu hvor chancen bød sig, var det bare om at slå til. Så kufferten blev proppet med design-figurer og jeg sprang på et fly tværs over Atlanten.

NY-kop

Mik Strøyberg, som står bag Lemonsqueeze, overgik alles forventninger med et imponerende line-up af de vildeste rock starts inden for iværksættermiljøet. Hver dag var der nye indlæg fra iværksættere, som vi ellers kun kunne læse om i diverse tidsskrifter. Her var alt fra et ungt fundraiser-geni fra Forbes “30 under 30”-liste, til et besøg på Kick-starters hovedkonter. Kick-starter er for iværksættere, hvad Google eller Apple er for IT-nørder. Jeg var blæst bag over af begejstring!

Herudover var der ugen igennem et stort fokus på alle deltagerne i seminariet og vores virksomheder. Holdet bag Go Grow og Lemonsqueeze gjorde alt for at hjælpe os med de udfordringer vi hver især måtte have. Hele ugen kulminerede i en investor-pitch, hvor vi fik mulighed for at sælge vores virksomheder og ideer ind til seriøse investorer.

Men der var også et andet og mindst lige så vigtigt formål med seminariet. Vi skulle også have testet vores små skrøbelige iværksættervinger af og se om de kunne bære, når vi for alvor skulle flyve fra reden og forlade de trygge rammer på kontoret hos Lemonsqueeze. New York ventede lige udenfor døren og det var tid til at tage den første bid af “The Big Apple”.

Fortsættes i 2. del. Læs med allerede nu på torsdag.

* Kæmpe tak til holdet bag Go Grow og Lemonsqueeze for den kæmpe hjælp og støtte de har givet.
Lemonsqueeze
Go Grow

 

Fra ejendomsmægler til iværksætter – del 2

Metro

Her er fortsættelsen af historien om hvordan hele ideen til Design by Witt opstod. Har du ikke fået første del med, kan du med fordel læse første blogindlæg – Fra ejendomsmægler til iværksætter.

Efter at have stået i min fars værksted og lavet den første lille udgave af hvalen Walter, begyndte hele projektet omkring Design by Witt hurtigt at tage fart.
Der gik stort set ikke at øjeblik, hvor jeg ikke gik og legede med forskellige ideer og muligheder omkring mit lille nye projekt. Jeg brugte de nærmeste venner, min kære kusine og lillebror til at spare med om nye ideer og tiltag. Det hele begyndte langsomt at tage form, men hvis det skulle virke professionelt, var jeg også nødt til at gøre det professionelt. Det fik mig til at lege med tanken om, at starte mit første rigtige firma. Det skulle være en rigtig virksomhed med CVR-nr, hjemmeside, forretningsplan, struktur og hvad der ellers hørte sig til. Udfordringen var bare, at jeg absolut intet kendte til opstart af virksomheder inden for design, opbygning af hjemmesider eller opbygning af en virksomheds struktur. Til gengæld var jeg rigtig god til at bruge mit netværk, både privat og professionelt. Uden den enorme hjælp jeg fik fra dag ét, var jeg aldrig kommet nogen vegne med mit lille verdensfirma. En hjælp jeg på alle måder er dybt taknemmelig for.

Udstyret med et voldsomt gå-på-mod, en ustyrlig motivation og en god portion utålmodighed gik jeg i gang. Først fik jeg hjælp til at oprette et firma af en god advokat i mit netværk. Først skulle jeg dog lige have styr på navnet. Jeg synes Witt var lige til højrebenet. Men det navn var desværre allerede taget. Nu var det jo design jeg arbejdede med, så jeg gik med Witt Design og fik oprettet firmaet. Herefter hjalp en rigtig god kammerat med køb af et domæne til min hjemmeside. Men da jeg skulle vælge domænenavn var Witt Design taget. På den igen! Hurtigt kom jeg frem til Design by Witt, som heldigvis ikke var taget nogen steder. Jeg fik ændret firmanavnet hos erhvervsstyrelsen og var nu etableret. Det var en vanvittig lækker følelse og jeg var slet ikke til at skyde igennem! Så skulle jeg bare have struktureret firmaet og bygget hjemmesiden op. Men for at gøre det, måtte jeg også have et logo. Tilbage til tegnebrættet. Inden jeg havde set mig om, (læs: en masse lange aftner, en masse hjælp fra tætte venner og en del frustrationer) havde nu mit helt eget enkeltmandsfirma med egne produkter og egen hjemmeside. Jeg var pave stolt og ovenud begejstret for mit lille projekt. Endelig havde jeg skabt noget konkret, som jeg kunne bygge videre på. Og bygges det skulle der. Jeg kunne slet ikke lade være.

Når jeg viste figurerne frem mødte jeg begejstring og folk kunne lide den energi jeg lagde i projektet. Det skabte en synergi, som bare fik min motivation og mit drive til at vokse. Hurtigt fik jeg opdateret min hjemmeside, udbygget mit koncept og pludselig havde jeg også min første forhandler. Det var en fantastisk fornemmelse at vide, at mine små håndlavede figurer nu kunne købes af folk udenfor min vennekreds.

Min helt store chance fik jeg ret tidligt i processen, da min kusine fik sat et møde op med indkøbschefen i et af skandinaviens absolut størreste bolighuse. Her var det om noget vigtigt, at fremstå som et seriøst og veletableret firma. For ikke at møde op helt alene med ansvar for alle poster i firmaet, ringede jeg derfor til en god kammerat og tilbød ham jobbet som salgsdirektør. Han accepterede og et par dage senere troppede vi op til præsentionsmøde. Figurerne havde jeg med i min rygsæk, pakket fint ind i viskestykker. Jeg præsenterede de enkelte designs, mens min nye salgsdirektør spurgte ind til ordrestørrelser og leveringsbetingelser. Set i bakspejlet var vi nok lige tidligt nok ude, men det var vel ikke forbudt at være optimist.

Indkøbschefen kunne se ideen og var glad for produkterne. Men som hun meget venligt fik forklaret, var hun ikke klar til at tage produkterne ind. Det ville kræve en stabil produktion, professionel indpakning, stregkoderegistering og i det hele taget et mere seriøst set-up.

Selvom vi ikke fik lukket en ordre den dag, havde vi nu et helt konkret mål at gå efter. Der skulle findes en producent, der kunne levere et designprodukt i høj kvalitet.

Et år skulle der gå efter vores møde med indkøbschefen til, at jeg kunne fylde min lejlighed op med bjerge af kasser fra det første batch af designprodukter. Det var en helt ubeskrivelig følelse, at side med den første gaveæske fra Design by Witt i hænderne. Men det havde også krævet hårdt arbejde at komme dertil.

Jeg havde været land og rige rundt, for at finde en producent i Danmark. Desværre kunne hverken kvaliteten eller omkostningerne accepteres. Det førte mig videre til Slovakiet og Rumænien. Her var produktionsprisen absolut acceptable, men kvaliteten kom på ingen måde i nærheden af noget der kunne accepteres. Under forløbet blev jeg dog flere gerne præsenteret for et dansk firma, som havde specialiseret sig i produktion af designprodukter i Østen. Umiddelbart tænkte jeg, at det var for resourcekrævende og besværligt at starte en produktion op i Østen. Men igen, via et eminent netværk, fik jeg sat et møde op med produktionsvirksomheden. For første gang mødte jeg det engement og commitment jeg havde søgt hos de andre producenter. Her sad jeg overfor en gammel møbelsnedker, som tog mine produkter seriøst. De kunne lave produkterne under bedst tænkelige forhold og  samtidig havde vi en rigtig god kemi. 7 måneder efter vores første møde kunne de så levere varen.

Sideløbende med jagten på den rigtige producent, fik jeg også bygget en mere seriøs struktur op omkring min virksomhed. Jeg gik fra et enkeltmandsfirma til en struktur med et holdingselskab og et driftselskab. Jeg fik tilknyttet et advisory board og sikret mig div designregisteringer og varemærkebeskyttelser. Vigtigst af alt var nok, at jeg søgte om optagelse i Go Grow – et iværksætterprogram på CSE, Copenhagen School of Entrepreneurship. Den hjælp og det netværk jeg fik her, var vildere end jeg nogensinde kunne have drømt om. Jeg var heldig at komme med på et wild-card og kom for alvor i iværksætterskole. Her skulle jeg have styr på mine KPIér, mit CRM-system og naturligvis også mine VPér. For slet ikke at tale om min GTM-plan, mine revenue streams og mit pitch. Google blev min bedste ven i den periode.

Go Grow gav mig lige præcis det jeg havde brug for og mere til. Go Grow gjorde min virksomhed mere struktureret, strømlinet og fik udviklet mit mindset. Fra at være mig selv og en enkelt forhandler, fik jeg et firma med 3 udenlandske praktikanter, produktion i Østen og salg i DK og New York. Alligevel var iværksætterrejsen stadigvæk kun lige begyndt.

De spæde skridt ind i tilværelsen som iværksætter har været det sjoveste, jeg nogensinde har lavet. Det har uden tvivl været ekstremt hårdt, resourcekrævende og ikke uden ofre. Det er heller ikke for sjov skyld, at mit nye motto er: Hvis det var nemt, så gjorde alle det! Men alle anstrengelserne kan på ingen måde måle sig med det enorme boost og den ubeskrivelige tilfredstillelse det giver, at bygge noget op fra bunden. Noget der med lidt held måske får lov til, at bygge sig op til noget større end bare at omfatte mig.

Som mægler arbejdede jeg for at tjene penge. Med Design by Witt arbejder jeg fordi jeg ikke kan lade være og fordi jeg synes det er vanvittigt spændende og sjovt. Samtidig har jeg nu en anden mulighed for, at gøre noget godt for andre. Lige fra starten besluttede jeg mig for, at støtte op om godgørende formål. Udover lidt små-sponsorrater valgte jeg ret tidligt at i forløbet, at gå ind og støtte op om WWF Verdensnaturfonden. Der var på ingen måde økonomisk overskud i virksomheden, men følelsen af at give noget igen var det hele værd og så passede det bare så godt ind i konceptet.

Men hvorfor var det så egentlig, at jeg sprang ud som iværksætter? Hvorfor droppede jeg den sikre vej til fordel en uvis og snørklet sti? Når alt kommer til alt, så handler det i bund og grund om friheden og eventyret. Min støreste frygt var, at bruge et helt arbejdsliv i rammer hvor jeg følte mig bundet og begrænset.

Min gode kammerat – ham der blev sat ind som salgsdirektør – sagde det i virkeligheden bedst. En dag vi var sammen, fik jeg brokket mig lidt over usikkerheden og de manglende økonomiske bonuser jeg havde været vant til som mægler. Han var forstående, men sagde bare “Det er også helt rigtigt Martin. Men bare husk på, at du hver morgen vågner op som en fri mand”