Mød manden bag Walter-tegningerne

Mauro Delli Bovi

Illustrator til bogen om Walter den glade hval

Hvem sidder der bag skærmen?
Du finder ham altid siddende med en pen i hånden, mens han arbejder på en ny skitse. Altid nye ideer og nye projekter. Bag det stille ydre gemmer sig et sandt geni. En ung italiener med et unikt og misundelsesværdigt talent. Navnet er Mauro Delli Bovi og han er manden bag de fantastisk smukke illustrationer i bogen om Walter den glade hval.

Mauro født og opvokset i Italien, hvor han også indtil fornyeligt har studeret creative arts. Sidste efterår blev hans talent dog anerkendt med en pris, da han vandt et stipendium på UCA – University of Creative Arts i England. Siden september har han derfor været at finde på universitet i Farnham.

Mauro Delli Bovi

Selfportrait –

Hvordan kommer man til at tegne en glad hval?
Hvordan bliver en italiensk illustrator så en del af historien om Walter den glade hval?
Det hele starter med et helt tilfældigt møde, med et helt speciel skolelære i New York i februar 2015 – Selene Candido.

Du kan læse om Walters tur til New York her: Taking the first bite of the Big Apple – Del 1. Taking the first bite of the Big Apple – Del 2

Selene faldt pladask for Walter den glade hval. Hun tog hvalen med sig i skole og præsenterede ham for sine elever i 4. klasse. Walter havde en helt særlig effekt på eleverne, som tog den glade hval til sig. De brugte ham i undervisningen, skrev opgaver om ham og tog ham med på udflugter. Jeg besøgte skoleklassen et par gange i NYC. 3. gang jeg besøgte dem, havde de en helt særlig overraskelse! Walter havde fået hovedrollen i deres end of the year school play. Det var en helt igennem kæmpe oplevelse, at se sin lille hval på scenen i NYC med de skønneste unger.

23558055_10154791297716401_647037151_o

Men ikke nok med at skuespillet var helt fantastisk, så havde Selene også fået en kammerat til at lave nogle helt fantastiske baggrundskulisser. Straks jeg så dem, blev jeg helt forelsket og der blev omgående pustet nyt liv i drømmen om en illustreret bog om hvalen Walter.

15902527_10154003757601401_1650468540_o

Efter forestillingen fik Selene hooket mig op med hendes kammerat og illustrator – Mauro Delli Bovi. Der skulle dog gå et helt år, før vi kunne starte projektet op, da manus først skulle være helt på plads og timingen var rigtigt.

Der var på intet tidspunkt tvivl om, at Mauro var den helt rette til opgaven. Men der var stadig et stykke vej i mål. Vi skulle være enige om stilen i bogen. I bund og grund fik Mauro helt frie hænder – dog ikke i forhold til Walter. Walter skulle ligne sig selv på en prik. Det kunne godt give lidt udfordringer, når to kreative sjæle, skulle forsøge at mødes. Men det lykkes heldigvis på bedste vis.

De første tegninger og skitser. 
Efter at Mauro var blevet introduceret for manus og de første råskitser kunne han gå i gang. Det er imponerende at se, hvordan de forskellige tegning kom til live trinvis.

31590531_10155190874376401_7940872575813419008_n

Først fremsendte Mauro en skitse over hans tanker omkring det enkelte kapitel. Når tegningen var godkendt, fremsendte han er rentegnet skitse.

31530892_10155190874401401_3082679125635235840_n

Når den endelige tegning var godkendt, kunne Mauro gå i gang med farvelægningen. Det endelige resultat var nærmest magisk.

Walter den glade hval

Bogen om Walter den glade hval – Der er altid en grund til at smile.

Til bogen har vi brugt i alt 32 illustrationer, som Mauro flittigt har arbejdet på, sideløbende med hans studie. Hele vejen gennem bogen er der gemt små hints, sjove dyr og fine deltager, som langsomt kommer frem jo mere man læser bogen.

Jeg er dybt beæret over, at have arbejdet med Mauro og glæder mig allerede til næste projektet. Tusinde tak igen, til dig kære Mauro.

10914729_10206045800649878_5499354204922924400_oDu kan læse mere om Mauro her: Dellibowie

Advertisements

Årets iværksætter trodser løverne og puster nyt liv i konceptet om den glade hval!

Skærmbillede-2018-04-03-kl.-23.50.33
Puha! Så er det overstået! Vi fik smidt Walter for Løverne og han kom da ud af arenaen igen med smilet i behold. Men også kun det – eller kom der noget andet ud af det?

Fik du ikke set udsendelsen, kan du se den her: Løvens Hule – Design by Witt

Var det så det værd, at gå på landsdækkende TV for at finde en investor og få lidt taletid i primetime foran hele Danmark? Og hvordan kommer man i det hele taget videre, når ikke investorerne bider på ens ide og drøm?

Anstrengelserne gav måske ikke nogen finansiering, men de gav blod på tanden! Vi ville bevise, at man sagtens kan udleve sin drøm, hvis bare man er kreativ, arbejder hårdt og selv tror nok på projektet. Det forpligter jo også lidt, at blive udnævnt til Årets iværksætter på Frederiksberg. I dag står vi således med en langt stærkere case, end da vi forlod TV-studiet i sommer.

Siden optagelserne i sommer har vi da heller ikke ligget på den lade side! Vi har signet op med forlaget SMSpress og udgiver nu vores helt nye børnebog om den glade hval Walter. Samtidig har vi udbygget samarbejdet med den verdensomspændende velgørenhedsorganisation WDC (Whale & Dolphin Conservation)

Sammen med bogen vores helt nye bog, har vi også udgivet sangen om hvalen Walter. Du kan finde tekst og noder til sangen i bogen. Vil du høre sangen, kan du gøre det lige her: Sangen om hvalen Walter

Et stærkere koncept og nye produkter på vej:

IMG_1298

Du kan læse mere om Design by Witt her: Design by Witt

Men lige efter optagelserne, havde jeg brug for at samle kræfterne. Jeg var helt udkørt og brugt. De seneste uger havde været ekstremt hårde. Men nu var det slut! Selv min far virkede træt oven på den sidste tids mange nerver og tanker.

Hvad man ikke ser i udsendelsen er, at han faktisk skulle have været med i programmet. Men et par dage for inden talte jeg med min bror. “Jeg hører, at du skal have far med på scenen… Du er godt klar over, at han har voldsomt sceneskræk ikke?” Det havde jeg slet ikke tænkt på! Men hvor er det skønt at vide, at man har nogle forældre, der uden nogen invendinger bare bakker op om sine børn, når de beder om hjælp. Men vi fik tilrettet pitchet dagen før vi sku på, så han slap for at komme med ud foran Løverne.  Han fik dog lov til at komme med i studiet og se optagelserne back-stage.
Her kan du læse om den fantastiske hjælp mine forældre giver: Den største udfordring som iværksætter – min mor!

29405552_10155104254091401_1642433453_o

Ude af studiet skinnede solen fra en skyfri himmel. Min kære far og jeg, tog derfor ud i byen og fik en velfortjent gang morgenmad – med basser til.

29391783_10155103172356401_323526448_o

Og nåh ja, vi trængte også til en stor, iskold fadøl!

29251127_10155103172321401_1047291518_o

Men hvad så nu for Walter og Design by Witt? Vi havde en masse ideer og projekter der skulle realiseres! Jeg havde en drøm, der skal udleves og en virksomhed der skulle opbygges – men ingen ekstern investor til at puste liv i det hele. Men for mig var det et spørgsmål om vilje, og det har det altid været. Hvis man virkelig vil noget og tror på sit produkt, så skal det nok lykkedes!

Når nu investeringen udeblev, måtte vi bare smøge ærmerne op og arbejde endnu hårdere. Det spændende ved udfordringer og forhindringer er jo, at de tvinger én til at tænke kreativt. Siden vi fik vores afslag, har vi da også fået et konceptet, der hænger bedre sammen end før. Vi arbejder nu også med nogle helt andre dækningsgrader, så fremtiden ser generelt lysere ud.

Walter and Martin Witt is looking at elephants in the zoo.

Siden løverne er vi blevet signet af et bogforlag og udgiver nu bogen “Walter den glade hval – Der er altid en grund til at smile”. Alle skal i øvrigt være velkommen til bogreception hos SMSpress lørdag d. 7/4 mellem 15-17.

IMG_1512
Herudover har vi netop lanceret vores Happiness note-pad, der følger med hver designfigur. Inden længe kommer der da også en familieforøgelse hos hvalerne og så har vi naturligvis også flere figurer og produkter i pipelinen.

Endelig har vi fået en langt tættere samarbejde med WDC, hvor vi har adopteret en hval. I bogen om Walter, møder vores glade lille hval da også den rigtige hval, som vi har adopteret. Det kan du naturligvis læse meget mere om i bogen.

Men projekterne og ideerne realisere jo ikke sig selv. Og uden investeringer, har vi været nødt til at skære helt ind til benet. Da jeg for nogle år siden startede Design by Witt, havde jeg en solid opsparing. Ret naivt tænkte jeg, at jeg ville bruger kr. 10.000 på projektet – and thats it! Inden jeg havde set mig om, havde jeg dog smidt 200.000 i projektet og det er blevet til en hel del mere siden da.

1040177_10151499029811401_1593481463_o
For at finansiere det 3. og hidtil støreste batch, solgte jeg min lejlighed.
Du kan læse om livet som iværksætter her: En dag som iværksætter

Det handler om at gå “all-in” og det har jeg gjort. Jeg ofrede med sikkerhedsnet og min pension, for at finansiere mit sidste og til dato støreste batch af figurer. Om det er den rigtige beslutning.. Det vil tiden vise.

For at få det hele til at løbe rundt, har jeg taget forskellige deltidsjobs. Nogle mere heldige end andre. Men i dag har jeg fundet en fin løsning. Jeg arbejder nat hveranden weekend i receptionen på et hotel. Det er hyggeligt og der er en god stemning.

29663552_10155111905586401_1057038272_n

Men er det fedt, at sidde i en hotelreception og arbejde nat i en alder af 37, når man tidligere har været vant til at have en høj løn og en solid opsparing. Ja, det synes jeg!I Jeg føler jeg mig helt enormt priviligeret over, at jeg har mulighed for at arbejde på at realisere en drøm. Hvor mange gør i virkeligheden det? I mange år var jeg frustreret over, ikke for alvor at brænde for noget. Det har jeg nu gjort de sidste 4 år – og ilden bliver bare stærkere og stærkere.

23547007_10154791159481401_1066287963_o

Så ja, man kan godt klare sig uden løverne. Men når det så er sagt, så hører vi da gerne fra dig, hvis du sidder derude på en krukke af guld, du gerne vil investere i lidt happiness 😉

Du kan læse om hvordan hele eventyret om Hvalen Walter og Design by Witt startede lige her: Fra ejendomsmægler til iværksætter

VI KASTER WALTER FOR LØVERNE

Se med i aften kl. 20.45, når Martin & Walter pitcher for løverne i 7. afsnit af Løvens Hule

Skærmbillede 2018-03-24 kl. 09.17.00.png

“Hej Martin. Jeg ringer fra produktionsselskabet bag Løvens Hule. Vi vil gerne se dig til et pitch foran Løverne.” Wow – happiness overload! Det var en vild opringning at få! Min ansøgning til iværksætternes svar på X-factor, havde vagt interesse hos holdet bag TV-programmet med mere end 700.000 TV-seere.

Men hvordan forbereder man sig til at stå foran en flok sultne Løver, hvis dræber-instinkt var misundt hos ethvert rovdyr med respekt for sig selv? Ville Løverne falde for Walters søde charme? Hvordan skulle vi strikke vores killer pitch sammen? Hvor stor en andel af virksomheden, var jeg klar til at sælge? Hvad skulle værdi-ansættelsen være? Var det her overhovedet en god ide?

Martin-&-Walter

Der var pludselig overvældende mange spørgsmål at tage stilling til. Min lille, glade hval Walter og jeg ville inden længe blive kastet for 5 top seriøse investorer. De ville kunne ændre hele Design by Witts verdensbillede. Men de kunne også henrette os for åben skærm… Ved det mindste tegn på svaghed, ville de kaste sig over os og flå os levende på TV til offentligt skue. Det var ikke nogen rar tanke.

Straks jeg fik nyheden, tog jeg fat i Morten, min gode ven og formand for mit advisory board. Vi skulle have lagt en strategi og tiden var knap. De næste par uger stod på hårdt arbejde. Der var meget på spil. En ny investor kunne være med til at booste virksomeheden og tage Walter og vores koncept om happiness et gigantisk skridt videre.

Morten og jeg fik drøftet forskelige vinkler på vores case, mens revisoren tæskede alle tal, budgetter og værdiansættelser igennem. Det øvrige team hjælp med finpudsning af pitch og opsætning. Vi ville gøre vores bedst for at fange investorernes opmærksomhed og undgå at blive gjort til grin på landsdækkende TV.

Et par dage før det endelig pitch mødtes jeg igen med Morten. Han ville høre pitchet igen. Bare for lige at være sikker på, at det var som det skulle være. Da jeg skulle til at gå igang, lyste han op i et smil og så på mig. Det blik betød altid én ting! Morten havde lige fået en af hans altid gode idéer. “Skal vi ikke prøve pitchet af på et rigtigt panel?”

29251043_10155103116776401_2003340368_o

Jeg var ikke helt sikker på hvad han mente, men jeg var frisk. Herefter smuttede Morten ud af døren, uden at sige mere. 5 min efter kom han tilbage med naboerne. “Her er panelet Martin. De er klar til at høre dit pitch.” Puha, så var der nerver på igen. Den næste times tid pitched jeg løs for Mortens naboer og blev samtidig bombarderet med spørgsmål om konceptet, tal og vækstplaner. Det var faktisk en super god øvelse. Men vi var ikke færdige. Morten havde endnu en overraskelse i ærmet.

Dagen inden de endelige optagelser, havde Morten sat en seriøs og hardcore investor i stævne. Han havde givet os en time til at pitche og modtage feedback råt for usødet. Det skulle vise sig at være en fantastisk god ide. Investoren lagde ikke fingre imellem. Tværtimod tæskede han løs på konceptet i et lille lukket mødelokale på Frederiksberg. Men hellere her, end for åben skærm.

Knækket-Walter

Det var hårdt. Jeg var banket helt i knæ. Der var nu mindre end 16 timer til at Walter og jeg skulle stå foran løverne og var der meget der skulle rettes op på. Jeg følte nærmest, at jeg skulle starte helt forfra. Jeg var på grænsen til at gå i panik. De sidste mange uger havde været hårde og hele firmaets ære og stolthed var på spil. Det skal dog siges, at jeg havde kæmpe respekt for investoren. Han gjorde mig en kæmpe tjeneste. Han fik da også en fin, lille, lyserød hval, som tak for hjælpen. En lille glad hval, som det skulle vise sig, at han blev meget glad for – naturligvis 😉

29526662_10155105668491401_108280076_o

Efter mødet trak jeg på endnu en livline – min fantastiske mentor. Hun sprang som altid til undsætning og satte resten af dagen af til at øve med mig. Vi fik rettet pitchet til, øvet kropssprog, tempo og pauser. Jeg har åbenbart en tendens til at tale meget hurtigt, når jeg brænder for noget.. Med Birgittes hjælp fik jeg lidt mere ro i maven.

29527588_10155103115046401_1074672834_o.jpg

Jeg var dog ikke helt færdig. Revisor Anders Bundgaard slap ikke for et sidste panisk opkald. Vi har gjort tjeneste sammen ved den Kongelige Livgarde. Han kunne let høre på sin gamle Garder-kammerat, at der var en maks presset mand i den anden end af røret. Men han gav en fantastisk PEB-talk! “Slap af Witt! Det skal sgu nok gå alt sammen! Hold dig til konceptet og din storytelling. Det er her din styrke ligger. Tallene kan du og dem er der helt styr på – dem har du jo fået af verdens bedste revisor.” Hans altid komiske bemærkninger var dejligt lindrende for et stresset sind.

1654152_10151863060441401_1000395871_n

Det var på tide at gå i seng. Vækketuret var sat til kl. 05.00. Kl. 06.00 skulle jeg mødes med min kære far ude i TV-studiet frisk og veludhvilet. Den nat lukkede jeg ikke et øje…

29391152_10155103114801401_1689594512_o

Næste morgen skinnede solen fra en skyfri himmel. Der var ingen trafik på vejene og byen var kun så småt ved at vågne. Ude ved TV-studiet mødtes jeg med min far. Han er normalt ikke et morgenmenneske, men han virkede frisk og dog lidt nervøs. TV-holdet tog pænt imod os og gjorde mig klar. Alle var super søde. En person fulgte mig hele tiden, så der ikke var noget at være tvivl om. “Så er det ved at være tid Martin.

23555071_10154791005586401_2095945795_o

Er du klar?” Puha så var det nu… Jeg blev taget ind i studiet og placeret bag kuliserne. På den anden side af døren kom løverne ind og satte sig. Sultne og spændte… Nu skulle de møde Walter den glade hval. “Så er det dig Martin. Held og Lykke.” Så var det nu! Jeg skulle bare op ad en trappe og ned på gulvet foran løverne. Der sad de alle 5…

Nu gjalt det!

“Hej Løver. Mit navn er Martin”.

Hvordan gik det så? Se med i aften kl. 20.45 på DR1.

Du kan også læse om, hvordan hele konceptet om Walter og Design by Witt opstod lige her: Fra ejendomsmægler til iværksætter