Her er fortsættelsen af historien om hvordan hele ideen til Design by Witt opstod. Har du ikke fået første del med, kan du med fordel læse første blogindlæg – Fra ejendomsmægler til iværksætter.

Efter at have stået i min fars værksted og lavet den første lille udgave af hvalen Walter, begyndte hele projektet omkring Design by Witt hurtigt at tage fart.
Der gik stort set ikke at øjeblik, hvor jeg ikke gik og legede med forskellige ideer og muligheder omkring mit lille nye projekt. Jeg brugte de nærmeste venner, min kære kusine og lillebror til at spare med om nye ideer og tiltag. Det hele begyndte langsomt at tage form, men hvis det skulle virke professionelt, var jeg også nødt til at gøre det professionelt. Det fik mig til at lege med tanken om, at starte mit første rigtige firma. Det skulle være en rigtig virksomhed med CVR-nr, hjemmeside, forretningsplan, struktur og hvad der ellers hørte sig til. Udfordringen var bare, at jeg absolut intet kendte til opstart af virksomheder inden for design, opbygning af hjemmesider eller opbygning af en virksomheds struktur. Til gengæld var jeg rigtig god til at bruge mit netværk, både privat og professionelt. Uden den enorme hjælp jeg fik fra dag ét, var jeg aldrig kommet nogen vegne med mit lille verdensfirma. En hjælp jeg på alle måder er dybt taknemmelig for.

Udstyret med et voldsomt gå-på-mod, en ustyrlig motivation og en god portion utålmodighed gik jeg i gang. Først fik jeg hjælp til at oprette et firma af en god advokat i mit netværk. Først skulle jeg dog lige have styr på navnet. Jeg synes Witt var lige til højrebenet. Men det navn var desværre allerede taget. Nu var det jo design jeg arbejdede med, så jeg gik med Witt Design og fik oprettet firmaet. Herefter hjalp en rigtig god kammerat med køb af et domæne til min hjemmeside. Men da jeg skulle vælge domænenavn var Witt Design taget. På den igen! Hurtigt kom jeg frem til Design by Witt, som heldigvis ikke var taget nogen steder. Jeg fik ændret firmanavnet hos erhvervsstyrelsen og var nu etableret. Det var en vanvittig lækker følelse og jeg var slet ikke til at skyde igennem! Så skulle jeg bare have struktureret firmaet og bygget hjemmesiden op. Men for at gøre det, måtte jeg også have et logo. Tilbage til tegnebrættet. Inden jeg havde set mig om, (læs: en masse lange aftner, en masse hjælp fra tætte venner og en del frustrationer) havde nu mit helt eget enkeltmandsfirma med egne produkter og egen hjemmeside. Jeg var pave stolt og ovenud begejstret for mit lille projekt. Endelig havde jeg skabt noget konkret, som jeg kunne bygge videre på. Og bygges det skulle der. Jeg kunne slet ikke lade være.

Når jeg viste figurerne frem mødte jeg begejstring og folk kunne lide den energi jeg lagde i projektet. Det skabte en synergi, som bare fik min motivation og mit drive til at vokse. Hurtigt fik jeg opdateret min hjemmeside, udbygget mit koncept og pludselig havde jeg også min første forhandler. Det var en fantastisk fornemmelse at vide, at mine små håndlavede figurer nu kunne købes af folk udenfor min vennekreds.

Min helt store chance fik jeg ret tidligt i processen, da min kusine fik sat et møde op med indkøbschefen i et af skandinaviens absolut størreste bolighuse. Her var det om noget vigtigt, at fremstå som et seriøst og veletableret firma. For ikke at møde op helt alene med ansvar for alle poster i firmaet, ringede jeg derfor til en god kammerat og tilbød ham jobbet som salgsdirektør. Han accepterede og et par dage senere troppede vi op til præsentionsmøde. Figurerne havde jeg med i min rygsæk, pakket fint ind i viskestykker. Jeg præsenterede de enkelte designs, mens min nye salgsdirektør spurgte ind til ordrestørrelser og leveringsbetingelser. Set i bakspejlet var vi nok lige tidligt nok ude, men det var vel ikke forbudt at være optimist.

Indkøbschefen kunne se ideen og var glad for produkterne. Men som hun meget venligt fik forklaret, var hun ikke klar til at tage produkterne ind. Det ville kræve en stabil produktion, professionel indpakning, stregkoderegistering og i det hele taget et mere seriøst set-up.

Selvom vi ikke fik lukket en ordre den dag, havde vi nu et helt konkret mål at gå efter. Der skulle findes en producent, der kunne levere et designprodukt i høj kvalitet.

Et år skulle der gå efter vores møde med indkøbschefen til, at jeg kunne fylde min lejlighed op med bjerge af kasser fra det første batch af designprodukter. Det var en helt ubeskrivelig følelse, at side med den første gaveæske fra Design by Witt i hænderne. Men det havde også krævet hårdt arbejde at komme dertil.

Jeg havde været land og rige rundt, for at finde en producent i Danmark. Desværre kunne hverken kvaliteten eller omkostningerne accepteres. Det førte mig videre til Slovakiet og Rumænien. Her var produktionsprisen absolut acceptable, men kvaliteten kom på ingen måde i nærheden af noget der kunne accepteres. Under forløbet blev jeg dog flere gerne præsenteret for et dansk firma, som havde specialiseret sig i produktion af designprodukter i Østen. Umiddelbart tænkte jeg, at det var for resourcekrævende og besværligt at starte en produktion op i Østen. Men igen, via et eminent netværk, fik jeg sat et møde op med produktionsvirksomheden. For første gang mødte jeg det engement og commitment jeg havde søgt hos de andre producenter. Her sad jeg overfor en gammel møbelsnedker, som tog mine produkter seriøst. De kunne lave produkterne under bedst tænkelige forhold og  samtidig havde vi en rigtig god kemi. 7 måneder efter vores første møde kunne de så levere varen.

Sideløbende med jagten på den rigtige producent, fik jeg også bygget en mere seriøs struktur op omkring min virksomhed. Jeg gik fra et enkeltmandsfirma til en struktur med et holdingselskab og et driftselskab. Jeg fik tilknyttet et advisory board og sikret mig div designregisteringer og varemærkebeskyttelser. Vigtigst af alt var nok, at jeg søgte om optagelse i Go Grow – et iværksætterprogram på CSE, Copenhagen School of Entrepreneurship. Den hjælp og det netværk jeg fik her, var vildere end jeg nogensinde kunne have drømt om. Jeg var heldig at komme med på et wild-card og kom for alvor i iværksætterskole. Her skulle jeg have styr på mine KPIér, mit CRM-system og naturligvis også mine VPér. For slet ikke at tale om min GTM-plan, mine revenue streams og mit pitch. Google blev min bedste ven i den periode.

Go Grow gav mig lige præcis det jeg havde brug for og mere til. Go Grow gjorde min virksomhed mere struktureret, strømlinet og fik udviklet mit mindset. Fra at være mig selv og en enkelt forhandler, fik jeg et firma med 3 udenlandske praktikanter, produktion i Østen og salg i DK og New York. Alligevel var iværksætterrejsen stadigvæk kun lige begyndt.

De spæde skridt ind i tilværelsen som iværksætter har været det sjoveste, jeg nogensinde har lavet. Det har uden tvivl været ekstremt hårdt, resourcekrævende og ikke uden ofre. Det er heller ikke for sjov skyld, at mit nye motto er: Hvis det var nemt, så gjorde alle det! Men alle anstrengelserne kan på ingen måde måle sig med det enorme boost og den ubeskrivelige tilfredstillelse det giver, at bygge noget op fra bunden. Noget der med lidt held måske får lov til, at bygge sig op til noget større end bare at omfatte mig.

Som mægler arbejdede jeg for at tjene penge. Med Design by Witt arbejder jeg fordi jeg ikke kan lade være og fordi jeg synes det er vanvittigt spændende og sjovt. Samtidig har jeg nu en anden mulighed for, at gøre noget godt for andre. Lige fra starten besluttede jeg mig for, at støtte op om godgørende formål. Udover lidt små-sponsorrater valgte jeg ret tidligt at i forløbet, at gå ind og støtte op om WWF Verdensnaturfonden. Der var på ingen måde økonomisk overskud i virksomheden, men følelsen af at give noget igen var det hele værd og så passede det bare så godt ind i konceptet.

Men hvorfor var det så egentlig, at jeg sprang ud som iværksætter? Hvorfor droppede jeg den sikre vej til fordel en uvis og snørklet sti? Når alt kommer til alt, så handler det i bund og grund om friheden og eventyret. Min støreste frygt var, at bruge et helt arbejdsliv i rammer hvor jeg følte mig bundet og begrænset.

Min gode kammerat – ham der blev sat ind som salgsdirektør – sagde det i virkeligheden bedst. En dag vi var sammen, fik jeg brokket mig lidt over usikkerheden og de manglende økonomiske bonuser jeg havde været vant til som mægler. Han var forstående, men sagde bare “Det er også helt rigtigt Martin. Men bare husk på, at du hver morgen vågner op som en fri mand”