Hils på vores glade hval “Salt”

unnamed

Som du måske ved, elsker vores lille glade hval Walter, at sprede glæde omkring sig. Derfor elsker vi også at støtte op om gode formål. Derfor har vi bl.a. adopteret denne skønne hval – Pukkelhvalen Salt.

Her kan du læse meget mere om hvordan det går med vores kære hval ude i verdenshavene.

Skærmbillede 2019-05-23 23.42.56

Skærmbillede 2019-05-23 23.43.09

Skærmbillede 2019-05-23 23.43.20

Skærmbillede 2019-05-23 23.43.29

Skærmbillede 2019-05-23 23.43.37

Skærmbillede 2019-05-23 23.43.51

2017 – Tørre tæsk & kærlige skulderklap

2017 – et år med tørre tæsk og kærlige skuldeklap

Martin-&-Walter

2017 var et vildt år! Et crazy vildt år! Et år der har budt på de vildeste opture og de grimmeste nedture. Et år hvor jeg flere gange har måtte nive mig selv i armen, for at være sikre mig, at det hele kke bare var en happy en drøm. Samtidig har det også været et år, der har budt på utallige søvnløse nætter. Nætter hvor jeg bare har stirret tomt ud i luften og håbet på, at det hele bare var dumt mareridt, som jeg snart vil vågne op fra… Men på godt og ondt, har året været med til at forme mig og Walter som iværksættere og min start-up som virksomhed Design by Witt.

Elephants 2

Når man står dér på startlinen, med sin lille skrøbelige start-up virksomhed i hånden og kigger ud på året der ligger foran én, så er det nærmest umuligt at forudse, hvad det nye år vil byde på.
Man kan stort set kun se et par uger frem, hvorefter vejen bliver meget tåget og så svinger hårdt rundt om et skarpt hjørne. Herefter kan man kun gætte sig til, hvad der venter forude og så håbe på det bedste.
Walter&Witt
2017 så ud til at starte lækkert. I stedet fik jeg serveret en syngende kold og våd lussing lige i fjæset, da mit økonomiske ståsted blevet revet væk fra den ende dag til den anden. Som iværksætter, skal man typisk indordne sig under en tilværelse, hvor man “boot-strapper”, som det så fint hedder. I starten var jeg ikke helt med på, hvad det betød eller indebar. Du kan også læse om iværksætterlivet her: En dag som iværksætter

I bund og grund betyder det, at man må spare… Som i at man må spare alle steder! Indtægterne er små, når man er et forholdsvis ukendt upcoming design brand. Samtidig koster det penge, at drive en virksomhed – mange penge. Som en vis kollega i mæglerbranchen engang fortalte mig “You have to burn money, to earn money”.

Så for at få det hele til at løbe rundt, hjalp jeg en god ven et par dage om ugen, med at holde hans virksomhed flyvende. Men en kold dag januar meddelte han, at der fra dags dato ikke var råd til lønninger…
26827641_10154924906576401_1164617305_o
Det var en hård og uventet besked at få, men sådan kan det jo gå. Og som lille Walter altid glad siger, så er der altid en grund til at smile. Og det var der! En god ven og jeg satte os bag rattet og tunerede landet rundt og fik på kort tid bygget et solidt forhandler netværk op. Samtidig er der nu heller ikke noget så godt for et kreative boost, som en god solid finansiel krise.
26736038_10154924906596401_849473004_o

Aldrig før havde jeg fået sat gang i så mange kreative projekter, som i første kvartal af 2017. Særligt et projekt, tog for alvor form og er endt med, at blive vores største satsning, siden den lille glade hval Walter blev født. Et projekt vi glæder os helt vildt til at lancere i foråret 2018.
18261636_10154309231091401_1513058454_o
Den syngende lussing blev dog hurtigt erstattet af et kæmpe skulderklap, da Design by Witt i foråret blev kåret til Årets Iværksætter-virksomhed på Frederiksberg. Det var en fuldstændig surealistisk oplevelse og en anderkendelse, der gav et enormt selvtillidsboost. Du kan læse om hele oplevelsen her: ENTREPRENEUR OF THE YEAR

Skulderklappet blev så fulgt op med en kæmpe kærlig krammer fra Illums Bolighus, der tog Walter og de andre Tokens of Happiness på hylderne i den spæde start af sommeren. At få Illums Bolighus på forhandlerlisten, havde været et altoverskyggende mål fra dag 1 i Design by Witt. Du kan læse om lanceringen i Illums Bolighus her: One small step for Illums Bolighus… One giant step for Walter!
Walter & Illums Bolighus
Sommeren og efteråret bød på nogle hårde måneder, som mildt sagt fik modnet mig som person og givet både Walter og jeg lidt ekstra hår på brystet. Livet som iværksætter er ikke altid nemt. Det handler i bund og grund om at stå imod udfordringer og overvinde dem. Det kan i sig selv være spændende, sjovt og udfordrende. Men når udfordringerne uventet kommer fra folk, der ellers er tæt på dig, så er det på alle måder ubehageligt og grimt. Det sætter tingene i perspektiv og tvinger én til at være mere bevist om hvem man vil omgås. Omvendt lærer man også vanvittigt meget af disse udfordringer og bliver i bund og grund mere hærdet og professionel.
18195301_10154299379576401_911278645_o
Du kan læse om samarbejdet med Michael Bundesen her: WALTER & THE SHU-BI-DUA LEGEND
Heldigvis var 2017 ikke færdig med at vise sig fra sin gode side. Vi fik et fantastisk samarbejde med Michael Bundesen og i efteråret skete det igen ganske uventet, at Design by Witt vandt endnu en pris. Nemlig årets iværksætterstand i Tivoli.
Jeg skal ærligt indrømme, at det kom lidt bag på mig. Jeg var da også lykkeligt uvidende om, hvor meget arbejde det egentlig ville kræve, at have en stand i Tivoli.
Design-by-Witt
Det betød, at vi fik 25 hæsblæsende dage i Tivoli med min 12 timers arbejdsdag. Men det var 3 helt fantastiske uger i Tivoli og alle dage var intet mindre end eventyrlige. Det var super sjovt at møde så fantastisk mange søde mennesker. Samtidig var det med til, at udvikle et helt nyt koncept – Nemlig Waltermaskinen. Som blev et kæmpe hit. Igen skylder jeg mine kære forældre en kæmpe tak for deres hjælp og støttet.
25463784_10154872201211401_1579341456_n
SE WALTER-MASKINEN HER 😀 WALTER-MASKINEN
Med Tivoli fik vi samtidigt bundet en stor flot sløjfe på det herrens år 2017. Vi er nu på alle måder klar til, at tage hul på et spændende 2018. Igen er det ikke til at sige, hvad vejen forud vil byde på af udfordringer, opture og nedture. Men Walter og jeg glæder os helt vildt, til at gøre vores til, at få spredt lidt ekstra happiness. Vi ses derude 😀

MØD JOAN – HUN ER HAPPY

19830048_10154484949486401_932758704_o

En af de fantastiske ting ved, at have et designfirma der sælger happiness, er alle de skønne mennesker man møder på sin vej. En af dem er Joan, som nu skal til at være en del af Design by Witt. Joan er bosat i Jylland med sin mand og deres to dejlige børn. Fremadrettet vil Joan være kontakt-person for vores handlere i Jylland og samtidig være en del af det administrative team bag firmet.

I det her indlæg har hun overtaget tasterne og fortalt sin historie.

Hej jeg hedder Joan.

Jeg har altid haft en stor interesse for design, specielt det stilrene design. Min mand og jeg startede derfor webshoppen www.prikoveri.dk i februar 2017. Hos PRIKOVERi har vi stor interesse for designs som skaber en wow effekt og liv i boligen. Samtidig lægger vi stor vægt på at der er en god historie bag de produkter vi har på vores webshop, da vi mener det har størst værdi.

I februar 2017 var vi så heldige at få en god snak med Martin Witt på Formland i Herning. Vi blev straks grebet af den storytelling der er bag Design by Witt og faldt pladask for hvalen Walter. (Du kan læse om hele starten på Design by Witt her)

19858486_10154484980926401_1660332651_n

Efterfølgende er Martin og jeg blevet enige om at indgå et tættere samarbejde omkring Design by Witt. Jeg er bosat i Jylland og det er derfor oplagt at jeg kan varetage jyllandsdelen. Martin og jeg har nu mødtes et par gange, men har dagligt kontakt om hvordan vi kan få spredt endnu mere happiness med Walter.
19840183_10154484953621401_1539578344_o
Jeg har de sidste 2 dage haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Martin (og Walter :)) face to face i Århus. Walter har allerede charmeret flere forhandlere i SMILETS by, så inden længe flytter han forhåbentlig ind hos mange flere forhandlere i Århus. Jeg er stolt over at være blevet en del af Design by Witt og glæder mig til at præsentere Walter for hele Jylland. At arbejde med Design by Witt er = HAPPINESS

Vi er på alle måder glade for at have fået Joan med ombord og vi glæder os til at dele en masse happy historier med Joan 🙂 

Følg med i næste post, hvor vi introducere endnu en spændende person vi har mødt på vores vej 🙂

Dagens Mand – Dagen derpå. 

“PIGER!! TAG GODT IMOD – DAGENS MAND”. Med disse ord, skød den særdeles veloplagte vært og wingman Mattias Hundebøll, showet i gang! Elevatoren jeg befandt mig i, kørte i samme øjeblik ned og blottede mig midt på studiegulvet. Assisteret af Nik & Jay på lydsiden, sprang jeg ud af elevatoren og stod nu foran 20 top charmerende og yderst selektive singlepiger.

14724083_10153776014916401_1192240298_o

Lige inden elevatoren kørte ned, spurgte en sød assistent mig, om jeg slet ikke var nervøs? Jeg ville lyve, hvis jeg sagde nej. Selvom jeg var vant til at holde foredrag foran store forsamlinger, så var det her alligevel noget andet. Men egentlig var jeg mere spændt end nervøs. Jeg ville forhåbentlig få en fantastisk sjov og uforglemmelig oplevelse. Men samtidig havde jeg også fået en enestående mulighed for, at få eksponeret min lille glade hval Walter på landsdækkende TV. Nu skulle jeg bare nyde det, og få det meste ud af det.

14647351_10153776014921401_579593692_o

Jeg fik en drømmestart! Kun en af pigerne dømte mig ude. Hun fortalte dog, at hun kun var 20 år gammel, så det gjorde ikke noget. Jeg var trods alt ikke interesseret i, at komme på date med så ung en pige…

Derefter var det tid til, at pigerne skulle se hvem der gemte sig bag Dagens Mand. En præsentationsvideo tog pigerne med en tur ud på landet, hvor jeg er født og opvokset. Tilsyneladende gjorde min fars gamle blå kasket og lidt sjov på skydebanen ikke noget godt for mig.

14678023_10153776014896401_942201770_o

“Witt for pokker! Det var jo et rent blodbad” sagde en kammerat til mig, da vi efterfølgende så programmet sammen. Det gav da også lige et stænk af koldsved på panden, da pigerne på stribe buzzede mig ud. Men jeg skulle trods alt kun på date med en enkelt og der var stadig tre tændte piger tilbage i panelet.

14672806_10153776036566401_1767003342_o

Herefter var det kun et par kærlige ord fra en gammel barndomsven, der kunne fælde mig. Da han løftede sløret for min musikalske guilty pleasure i form af “Nik & Jay”, bakkede endnu en pige ud. Men altså..! Var man ikke til Nik & Jay, så var man bestemt heller ikke noget for Dagens Mand.

14699542_10153776014881401_45837902_o
Men det var også helt ligegyldigt, for nu var daten sikret! Walter´s og min ære var reddet. Der var to charmerende piger tilbage, så nu var det min tur til at vælge. Laura havde fra starten givet en god hive five og holdt en god øjenkontakt. Derfor blev det også Laura jeg endte med at vælge.

14697272_10153776036661401_1322521181_o

Straks efter vi kom ud af studiet, blev Laura og jeg splittet ad. Hver for sig blev vi kørt ud til en lille cafe. Først da kameraerne var på plads, fik vi “Go” til at starte vores date og lære hinanden bedre at kende. Laura så en anelse ung ud. Men folkene bag programmet havde jo fortalt mig, at deltagerne var fra start 20érne og op efter. Så der var vel grænser for hvor ung hun kunne være…

18 år!?! Det var alligevel godt nok ungt. Men Laura var super sød, sjov og hyggelig at være på date med. Så vi havde en rigtig god aften og fik talt godt sammen. Uanset omstændighederne, er det jo altid spændende at møde nye mennekser. Laura havde en fascinerende historie og en god energi, så vi klikkede godt. Laura fik da også sin egen lille hval, da vi var færdige.

14632644_10153776024531401_1558600825_o

Men hvordan gik det så? Fik jeg det ud af det jeg ville? Fandt jeg kærligheden?

Jeg fik i den grad alt det ud af det jeg ville. Det blev til en fantastisk god oplevelse og en masse nye super seje og søde bekendtskaber. Walter blev i den grad eksponeret og er nu blevet endnu mere kendt. Samtidig er jeg blevet kontaktet af flere unge iværksættere, der har været nysgerrige på gode råd og vejledning i forhold opstart af egen virksomhed. Så det har givet anledning til nogle super spændende møder og bookninger af foredrag.

Og hvad med kærligheden? Hvad skete der med Laura og mig?
Laura er jo vanvittig sød og charmerende. Men hun er også lille Laura på 18 år 😉 Så i stedet for kærligheden, har vi fået et godt venskab sammen.

14359789_10153713745376401_90719749_o
Det sætter jeg stor pris på og i sidste ende kan det være mindst lige så meget værd. Samtidig har Laura været super sød og hjælpe lidt til i mit lille verdensfirma. Du kan bla. se hende i vores promotionvideo: Design by Witt – Tokens of Happiness

Fik du ikke set afsnittet på TV, kan du se hvordan det hele gik lige her: Dagens Mand med Walter & Witt

Her kan du læse sidste uges indlæg om optakten til Dagens Mand: Dagens Mand – Med Walter & Witt

En dag som iværksætter

5:20 står der i displayet på vækkeuret, da det ringer første gang. Jeg tillader dog altid mig selv, lige at snooze 10 min. Der skal jo være plads til de små glæder her i livet. Foran mig venter endnu en spændende dag i livet som iværksætter. Et liv hvor dagligdagen mildest talt er uforudsigelig. Da jeg ofte bliver spurgt om, hvordan livet som iværksætter er, vil jeg i dette blogindlæg forsøge at beskrive en helt almindelig dag.

Selvom dagene kan virke ret ustrukturerede, prøver jeg at skabe nogle faste rammer og rutiner. Det giver trods alt en vis form for balance. Derfor starter jeg altid dagen med lidt motion eller træning. Det giver mig en super fin start på dagen, samtidig med at jeg holder mig i form til dagens udfordringer. Denne dag starter med lidt boksetræning kl. 6.00. Så er man ligesom i gang.

14467143_10153731281441401_1137298961_o

Kl. 8.00 er jeg klar til at tjekke mails og skabe mig et overblik over dagen. Kl 09.00 står den på morgenmøde med mine interns. Her får jeg en status på deres arbejdsopgaver og vi får lagt en plan for deres dag. Herefter smutter jeg videre. Kl 10.30 mødes jeg med en god kammerat. Vi skal have lagt sidste hånd på Design by Witt´s nyeste promotionvideo. Den kan du se her: Design by Witt – Tokens of Happiness

14438769_10153731284916401_329186933_o

Denne dag er vejret er godt og solen er fremme. Det giver mulighed for et hurtigt photoshoot hjemme i gården. Jeg mangler stadig de sidste billeder til de nye brochure, der skal bruges i forbindelse med en nært forestående lancering af et nyt design. Jeg når det hele inden mit næste møde med en af mine mentorer kl. 15.00. Efter mit montormøde når jeg lige på posthuset med de seneste bestillinger fra webshoppen. Herefter bliver det tid til en gang hurtig aftensmad, mens jeg får klaret en stribe telefonopkald til forhandlere og forretningsforbindelser. Vejret er som nævnt skønt, så springer atter i træningstøjet og tager mig en løbetur, for at rense hovedet og få lidt luft.

Kl. 19 mødes med Anette Hallev på en cafe rundt om hjørnet fra hvor jeg bor. Hun vil gerne lave et interview til sin skønne blog “Mormor på farten”. Anette vil gerne høre historien om min rejse fra ejendomsmægler med fast job, til livet som iværksætter uden sikkerhedsnet. Et liv drevet af passion og jagten på drømmen om frihed til at gøre hvad man vil. Du kan læse interviewet her:   Mormor på farten

img_3395Kl 21.00 er jeg hjemme igen og klar til at slappe lidt af på sofaen. TVét kører i baggrunden mens jeg får kigget lidt på det næste indlæg til min egen blog. Jeg må ærligt indrømme, at det er sjældent jeg slet ikke laver noget arbejdsrelateret. Der er altid noget at se til, når jobbeskrivelsen bl.a. spænder fra kreative direktør, driftsansvarlige, HR- og regnskabschef til salgschef, webudvikler, brandmanager, produktions- og produktchef. Men det er sjovt og jeg nyder det.

Klokken er ved at være 01.30 er det er så småt på tide at gå i seng. En´ ting er sikkert, i morgen er der ikke boksning kl. 6.00!

Læs med i næste uge, hvor jeg fortæller om den største udfordring som iværksætter – min mor 🙂

Design by Witt – The movie

“Tak allesammen, thats a wrap!” Fotograf og instruktør Peter Vintergaard lyser op i et kæmpe smil. Vi har netop skudt sidste scene til Design by Witts  nyeste promotionfilm – Tokens of Happiness. Men hvordan kommer sådan en promotion film i stand? Hvor meget arbejde ligger der egentlig bag og hvorfor overhovedet lave den?

14407993_10153713745321401_2047575938_o

Jeg ville fortælle historien bag Design by Witt og vise hvor inspirationen og passionen kom fra. Jeg ville tage folk med “behind the scenes” og vise hvordan de første designs blev til. Derfor tog jeg fat i Peter – en god barndomsven og en pokkers dygtig fotograf. Vi fik brain stormet på nogle gode ideer og manglede bare at få sat et fornuftigt storyboard sammen. Hvor svært kunne det lige være? Filmen skulle jo bare rumme nogle storslåede naturscener, give en fornemmelse af den autentiske stemning fra værkstedet og ikke mindst vise hvor vi vil hen med designet. Altsammen kogt ned til en historie på under 2 min. Det lykkedes heldigvis til sidst.

14360333_10153713745316401_1257269879_o

Optagelserne gik som planlagt. Vi filmede non-stop fra morgen til aften og med hjælp fra en håndfuld gode venner, fik vi klaret det hele på en enkelt dag. Peter kunne nu se frem til at par dage i klipperummet, mens jeg skulle bestemme mig for musikken til filmen. Det lød umiddelbart som en men opgave. Men musikken skulle både sætte den rigtige stemning og passe til den voiceover der skulle indtales. Det blev til et par lange aftner/nætter i selvskab med hovedtelefonerne.

14407910_10153713745366401_1286655462_o

Et par dage efter mødtes vi igen hos Peter, der havde sat et lydstudie op hjemme i garderoben. Det var i bogstavligste forstand i garderoben. Peter havde foret sit klædeskab med sofahynder og dermed ombygget det til vores lydstudie. Efter et par mere eller mindre heldige forsøg, fik jeg indtalt manuskriptet. Det blev flettet ind i filmen, som nu endelig var færdig. Det en ubeskrivelig lækker følelse at se filmen første gang. Og anden gang… Og ja, de næste mange mange gange. Jeg syntes virkelig vi havde fået lavet en flot film, som ramte nerven i Design by Witt.

skaermbillede-2016-09-08-kl-17-46-53

Kort tid efter kunne jeg endelig offentligøre vores lille promotion film. Det var overvældende at se, hvor godt der er blevet taget imod den. Så tusinde tak til alle der har været med til at se, “like” og dele den på de sociale medier. Det er på alle måder værdsat.

Du kan se filmen her Design by Witt – Tokens of Happiness

Læs med her på bloggen, når jeg næste gang fortæller om den travle og uforudsigelige hverdag som iværksætter. Fik du ikke læst sidste blogindlæg, kan du læse det her #Beyourbrand

Kæmpe tak til Peter Vintergaard og  Vintergaard Media for hjælp med hele produktionen.
Tusinde tak til Vejrhøj for det flotte ur og til Jewelry by AD for de smukke smykker til Laura.

En særlig tak til alle dem der har hjulpet både foran og bag kameraet – Laura Madalena Tore Fløjborg, Ditte S. Stievano Kristiansen, Dorte Levring og Gustav Westling.

 

Design by Witt – The movie

“Thank you guys, thats a wrap!” Photographer and director Peter Vintergaard lights up a big smile. We just shot the last scene of Design by Witts latest promotional film – Tokens of Happiness. But what does it take to make such a promotion film? How much work does it actually take and why even do it?

14407993_10153713745321401_2047575938_o

I wanted tell the story behind Design by Witt and show where the inspiration and passion came from. I wanted to take people “behind the scenes” and show them how the first designs were crafted. So I called up Peter – a childhood friend and a damn good photographer. We brainstormed  on some ideas. Then all we needed to do, was to put together a sensible storyboard. How hard could it have to be?
The film just had to show some spectacular shots of nature. It should give a sense of the authentic atmosphere from the workshop and not least show the joy and happiness within the design. All of this boiled down to a history of less than 2 min. Fortunately we managed to do it.

14360333_10153713745316401_1257269879_o
The shooting went down as planned. We shot non-stop from morning to night and with the help of a handful of good friends, we did it all in a single day. Peter would then spent the next few days in the editing room, while I had to decide on the music for the film. It might sound like an easy job to do. But the music should both set the right mood and match the voice over. I spent some long evenings/nights with headphones on.

14407910_10153713745366401_1286655462_o

A few days later we met again at Peters. He had set up a recording studio in the wardrobe. It was literally in the wardrobe. Peter had stuffed his wardrobe with cushions and thus converted it into a recording studio. After a few more or less successful attempts the voice over was recorded.  It was added to the film. Finally it was finished. It is an indescribable feeling to watch the movie for the first time. And the second time… And the third and the…. I think we really did a great job with this film, that hit the nerve of Design by Witt.

skaermbillede-2016-09-08-kl-17-46-53

Shortly after we would finally go public with our new promotional film. The responce it got, was overwhelming. Thank you all so much for your views, “likes” and shares on the social media. It is appreciated in all respects.

You can see the movie here – Design by Witt – Tokens of Happiness.

On the next blog post I will talk about the busy and unpredictable life as an entrepreneur. Did you not read the last blog post, you can read it here #Beyourbrand

Thank you so much Peter Vintergaard and Vintergaard Media for helping with the production.

Thank you Vejrhøj for the watch and Jewelry by AD for the beautiful jewelry.

A special thanks to Laura Madalena Tore Fløjborg, Ditte S. Stievano Kristiansen, Dorte Levring and Gustav Westling for helping in front and behind the camera.

Fra ejendomsmægler til iværksætter – del 2

Metro

Her er fortsættelsen af historien om hvordan hele ideen til Design by Witt opstod. Har du ikke fået første del med, kan du med fordel læse første blogindlæg – Fra ejendomsmægler til iværksætter.

Efter at have stået i min fars værksted og lavet den første lille udgave af hvalen Walter, begyndte hele projektet omkring Design by Witt hurtigt at tage fart.
Der gik stort set ikke at øjeblik, hvor jeg ikke gik og legede med forskellige ideer og muligheder omkring mit lille nye projekt. Jeg brugte de nærmeste venner, min kære kusine og lillebror til at spare med om nye ideer og tiltag. Det hele begyndte langsomt at tage form, men hvis det skulle virke professionelt, var jeg også nødt til at gøre det professionelt. Det fik mig til at lege med tanken om, at starte mit første rigtige firma. Det skulle være en rigtig virksomhed med CVR-nr, hjemmeside, forretningsplan, struktur og hvad der ellers hørte sig til. Udfordringen var bare, at jeg absolut intet kendte til opstart af virksomheder inden for design, opbygning af hjemmesider eller opbygning af en virksomheds struktur. Til gengæld var jeg rigtig god til at bruge mit netværk, både privat og professionelt. Uden den enorme hjælp jeg fik fra dag ét, var jeg aldrig kommet nogen vegne med mit lille verdensfirma. En hjælp jeg på alle måder er dybt taknemmelig for.

Udstyret med et voldsomt gå-på-mod, en ustyrlig motivation og en god portion utålmodighed gik jeg i gang. Først fik jeg hjælp til at oprette et firma af en god advokat i mit netværk. Først skulle jeg dog lige have styr på navnet. Jeg synes Witt var lige til højrebenet. Men det navn var desværre allerede taget. Nu var det jo design jeg arbejdede med, så jeg gik med Witt Design og fik oprettet firmaet. Herefter hjalp en rigtig god kammerat med køb af et domæne til min hjemmeside. Men da jeg skulle vælge domænenavn var Witt Design taget. På den igen! Hurtigt kom jeg frem til Design by Witt, som heldigvis ikke var taget nogen steder. Jeg fik ændret firmanavnet hos erhvervsstyrelsen og var nu etableret. Det var en vanvittig lækker følelse og jeg var slet ikke til at skyde igennem! Så skulle jeg bare have struktureret firmaet og bygget hjemmesiden op. Men for at gøre det, måtte jeg også have et logo. Tilbage til tegnebrættet. Inden jeg havde set mig om, (læs: en masse lange aftner, en masse hjælp fra tætte venner og en del frustrationer) havde nu mit helt eget enkeltmandsfirma med egne produkter og egen hjemmeside. Jeg var pave stolt og ovenud begejstret for mit lille projekt. Endelig havde jeg skabt noget konkret, som jeg kunne bygge videre på. Og bygges det skulle der. Jeg kunne slet ikke lade være.

Når jeg viste figurerne frem mødte jeg begejstring og folk kunne lide den energi jeg lagde i projektet. Det skabte en synergi, som bare fik min motivation og mit drive til at vokse. Hurtigt fik jeg opdateret min hjemmeside, udbygget mit koncept og pludselig havde jeg også min første forhandler. Det var en fantastisk fornemmelse at vide, at mine små håndlavede figurer nu kunne købes af folk udenfor min vennekreds.

Min helt store chance fik jeg ret tidligt i processen, da min kusine fik sat et møde op med indkøbschefen i et af skandinaviens absolut størreste bolighuse. Her var det om noget vigtigt, at fremstå som et seriøst og veletableret firma. For ikke at møde op helt alene med ansvar for alle poster i firmaet, ringede jeg derfor til en god kammerat og tilbød ham jobbet som salgsdirektør. Han accepterede og et par dage senere troppede vi op til præsentionsmøde. Figurerne havde jeg med i min rygsæk, pakket fint ind i viskestykker. Jeg præsenterede de enkelte designs, mens min nye salgsdirektør spurgte ind til ordrestørrelser og leveringsbetingelser. Set i bakspejlet var vi nok lige tidligt nok ude, men det var vel ikke forbudt at være optimist.

Indkøbschefen kunne se ideen og var glad for produkterne. Men som hun meget venligt fik forklaret, var hun ikke klar til at tage produkterne ind. Det ville kræve en stabil produktion, professionel indpakning, stregkoderegistering og i det hele taget et mere seriøst set-up.

Selvom vi ikke fik lukket en ordre den dag, havde vi nu et helt konkret mål at gå efter. Der skulle findes en producent, der kunne levere et designprodukt i høj kvalitet.

Et år skulle der gå efter vores møde med indkøbschefen til, at jeg kunne fylde min lejlighed op med bjerge af kasser fra det første batch af designprodukter. Det var en helt ubeskrivelig følelse, at side med den første gaveæske fra Design by Witt i hænderne. Men det havde også krævet hårdt arbejde at komme dertil.

Jeg havde været land og rige rundt, for at finde en producent i Danmark. Desværre kunne hverken kvaliteten eller omkostningerne accepteres. Det førte mig videre til Slovakiet og Rumænien. Her var produktionsprisen absolut acceptable, men kvaliteten kom på ingen måde i nærheden af noget der kunne accepteres. Under forløbet blev jeg dog flere gerne præsenteret for et dansk firma, som havde specialiseret sig i produktion af designprodukter i Østen. Umiddelbart tænkte jeg, at det var for resourcekrævende og besværligt at starte en produktion op i Østen. Men igen, via et eminent netværk, fik jeg sat et møde op med produktionsvirksomheden. For første gang mødte jeg det engement og commitment jeg havde søgt hos de andre producenter. Her sad jeg overfor en gammel møbelsnedker, som tog mine produkter seriøst. De kunne lave produkterne under bedst tænkelige forhold og  samtidig havde vi en rigtig god kemi. 7 måneder efter vores første møde kunne de så levere varen.

Sideløbende med jagten på den rigtige producent, fik jeg også bygget en mere seriøs struktur op omkring min virksomhed. Jeg gik fra et enkeltmandsfirma til en struktur med et holdingselskab og et driftselskab. Jeg fik tilknyttet et advisory board og sikret mig div designregisteringer og varemærkebeskyttelser. Vigtigst af alt var nok, at jeg søgte om optagelse i Go Grow – et iværksætterprogram på CSE, Copenhagen School of Entrepreneurship. Den hjælp og det netværk jeg fik her, var vildere end jeg nogensinde kunne have drømt om. Jeg var heldig at komme med på et wild-card og kom for alvor i iværksætterskole. Her skulle jeg have styr på mine KPIér, mit CRM-system og naturligvis også mine VPér. For slet ikke at tale om min GTM-plan, mine revenue streams og mit pitch. Google blev min bedste ven i den periode.

Go Grow gav mig lige præcis det jeg havde brug for og mere til. Go Grow gjorde min virksomhed mere struktureret, strømlinet og fik udviklet mit mindset. Fra at være mig selv og en enkelt forhandler, fik jeg et firma med 3 udenlandske praktikanter, produktion i Østen og salg i DK og New York. Alligevel var iværksætterrejsen stadigvæk kun lige begyndt.

De spæde skridt ind i tilværelsen som iværksætter har været det sjoveste, jeg nogensinde har lavet. Det har uden tvivl været ekstremt hårdt, resourcekrævende og ikke uden ofre. Det er heller ikke for sjov skyld, at mit nye motto er: Hvis det var nemt, så gjorde alle det! Men alle anstrengelserne kan på ingen måde måle sig med det enorme boost og den ubeskrivelige tilfredstillelse det giver, at bygge noget op fra bunden. Noget der med lidt held måske får lov til, at bygge sig op til noget større end bare at omfatte mig.

Som mægler arbejdede jeg for at tjene penge. Med Design by Witt arbejder jeg fordi jeg ikke kan lade være og fordi jeg synes det er vanvittigt spændende og sjovt. Samtidig har jeg nu en anden mulighed for, at gøre noget godt for andre. Lige fra starten besluttede jeg mig for, at støtte op om godgørende formål. Udover lidt små-sponsorrater valgte jeg ret tidligt at i forløbet, at gå ind og støtte op om WWF Verdensnaturfonden. Der var på ingen måde økonomisk overskud i virksomheden, men følelsen af at give noget igen var det hele værd og så passede det bare så godt ind i konceptet.

Men hvorfor var det så egentlig, at jeg sprang ud som iværksætter? Hvorfor droppede jeg den sikre vej til fordel en uvis og snørklet sti? Når alt kommer til alt, så handler det i bund og grund om friheden og eventyret. Min støreste frygt var, at bruge et helt arbejdsliv i rammer hvor jeg følte mig bundet og begrænset.

Min gode kammerat – ham der blev sat ind som salgsdirektør – sagde det i virkeligheden bedst. En dag vi var sammen, fik jeg brokket mig lidt over usikkerheden og de manglende økonomiske bonuser jeg havde været vant til som mægler. Han var forstående, men sagde bare “Det er også helt rigtigt Martin. Men bare husk på, at du hver morgen vågner op som en fri mand”