5:20 står der i displayet på vækkeuret, da det ringer første gang. Jeg tillader dog altid mig selv, lige at snooze 10 min. Der skal jo være plads til de små glæder her i livet. Foran mig venter endnu en spændende dag i livet som iværksætter. Et liv hvor dagligdagen mildest talt er uforudsigelig. Da jeg ofte bliver spurgt om, hvordan livet som iværksætter er, vil jeg i dette blogindlæg forsøge at beskrive en helt almindelig dag.
Selvom dagene kan virke ret ustrukturerede, prøver jeg at skabe nogle faste rammer og rutiner. Det giver trods alt en vis form for balance. Derfor starter jeg altid dagen med lidt motion eller træning. Det giver mig en super fin start på dagen, samtidig med at jeg holder mig i form til dagens udfordringer. Denne dag starter med lidt boksetræning kl. 6.00. Så er man ligesom i gang.
Kl. 8.00 er jeg klar til at tjekke mails og skabe mig et overblik over dagen. Kl 09.00 står den på morgenmøde med mine interns. Her får jeg en status på deres arbejdsopgaver og vi får lagt en plan for deres dag. Herefter smutter jeg videre. Kl 10.30 mødes jeg med en god kammerat. Vi skal have lagt sidste hånd på Design by Witt´s nyeste promotionvideo. Den kan du se her: Design by Witt – Tokens of Happiness
Denne dag er vejret er godt og solen er fremme. Det giver mulighed for et hurtigt photoshoot hjemme i gården. Jeg mangler stadig de sidste billeder til de nye brochure, der skal bruges i forbindelse med en nært forestående lancering af et nyt design. Jeg når det hele inden mit næste møde med en af mine mentorer kl. 15.00. Efter mit montormøde når jeg lige på posthuset med de seneste bestillinger fra webshoppen. Herefter bliver det tid til en gang hurtig aftensmad, mens jeg får klaret en stribe telefonopkald til forhandlere og forretningsforbindelser. Vejret er som nævnt skønt, så springer atter i træningstøjet og tager mig en løbetur, for at rense hovedet og få lidt luft.
Kl. 19 mødes med Anette Hallev på en cafe rundt om hjørnet fra hvor jeg bor. Hun vil gerne lave et interview til sin skønne blog “Mormor på farten”. Anette vil gerne høre historien om min rejse fra ejendomsmægler med fast job, til livet som iværksætter uden sikkerhedsnet. Et liv drevet af passion og jagten på drømmen om frihed til at gøre hvad man vil. Du kan læse interviewet her: Mormor på farten
Kl 21.00 er jeg hjemme igen og klar til at slappe lidt af på sofaen. TVét kører i baggrunden mens jeg får kigget lidt på det næste indlæg til min egen blog. Jeg må ærligt indrømme, at det er sjældent jeg slet ikke laver noget arbejdsrelateret. Der er altid noget at se til, når jobbeskrivelsen bl.a. spænder fra kreative direktør, driftsansvarlige, HR- og regnskabschef til salgschef, webudvikler, brandmanager, produktions- og produktchef. Men det er sjovt og jeg nyder det.
Klokken er ved at være 01.30 er det er så småt på tide at gå i seng. En´ ting er sikkert, i morgen er der ikke boksning kl. 6.00!
Læs med i næste uge, hvor jeg fortæller om den største udfordring som iværksætter – min mor 🙂
Pingback: 2017 – Tørre tæsk & kærlige skulderklap | Stories by Witt
Pingback: Årets iværksætter trodser løverne og puster nyt liv i konceptet om den glade hval! | Stories by Witt